Hvad sker der, hvis verdens største lande går konkurs?

Mens den amerikanske kongres er lammet af striden om statsbudgettet, peger finansguruen Ray Dalio i sin nye bog på en langt større trussel: verdensøkonomiens voksende gæld.

Artikel top billede

Bag den aktuelle amerikanske budgetkrise gemmer sig et tal, der næsten ikke længere giver mening, nemlig den amerikanske statsgæld.

Den ligger lige nu på et beløb, som ingen politikere har lyst til at tale om.

Selv om vi ikke helt taler om Joachim von Andske fantasillioner, så er omkring 234.000 milliarder danske kroner i gæld jo astronomisk efter nærmest enhver målestok.

Det samme billede gentager sig i Europa, Japan og Kina, hvor store økonomier kører med underskud, som tydeligvis er svære at bremse.

Spørgsmålet er, om verdens største lande kan ende med at gå konkurs – og hvad vil det i givet fald betyde for verdensøkonomien?

Det har den amerikanske finansguru Ray Dalio sat sig for at undersøge i sin nye bog ”How Countries Go Broke”, som udkom for nylig og allerede er blevet en bestseller.

Ray Dalio har stiftet en af USA's største investeringsfonde og er kendt som manden, der advarede om både finanskrisen i 2008 og den europæiske gældskrise i 2012.

Med sin nye bog forsøger han at forklare, hvordan nationer går økonomisk i opløsning, ofte langsomt, men med forbløffende ens mønstre.

Ray Dalio kalder sin økonomiske model for ”The Big Debt Cycle” eller på dansk noget i retning af den store gældscyklus.

Her er der tale om en gentagen rytme af optur, overforbrug og efterfølgende smerte.

Når gælden vokser mere end den reelle økonomi, bliver centralbanker før eller siden tvunget til at vælge mellem to onder: Trykke flere penge og udvande valutaen eller stramme op og risikere et økonomisk kollaps.

Det lyder meget teoretisk, men Dalio gør det ret håndgribeligt, selv om bogen måske ikke generelt er decideret let tilgængelig.

Han sammenligner økonomiens bevægelser med et hjerteslag: perioder med høj puls efterfulgt af et uundgåeligt fald. Over tid bliver udsvingene større, indtil kroppen ikke kan mere.

Samtidig kobler forfatteren gældscyklussen til en større cyklus, hvor økonomi, politik, natur og teknologi hænger sammen.

I Dalios univers er polarisering, klimakrise og AI således ikke separate fænomener, men dele af den samme maskine. Vel at mærke en maskine, som ifølge forfatteren kører med alvorlige rystelser.

At bladre i How Countries Go Broke, mens USA’s kongres skændes om næste års bevillinger, føles næsten som at se Ray Dalios modeller folde sig ud i realtid. Ifølge ham opstår kriser således sjældent pludselige, men er kulminationen på mange års fornægtelse, hvilket er et meget præcist billede på mange landes økonomi.

Samlet set betragter Ray Dalio ikke sin bog som en dommedagsprofeti, men en påmindelse om, at selv supermagter kan løbe tør for tillid, før de løber tør for penge.

Du kan lytte til Ray Dalio, når han læser det – ifølge ham – vigtigste kapitel i bogen her.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

LB Forsikring

Afdelingschef for IT ServiceDesk

Københavnsområdet

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S