Morgenbriefing: Ib Kunøe køber Columbus-aktier for millioner / Danmark og Canada indgår aftale om kvanteforskning / Dansk gave-app er den mest downloadede i USA

Ib Kunøe køber Columbus-aktier for 5,8 millioner kroner. Danmark og Canada indgår aftale om kvanteforskning. Ny AI-baseret cyberfælde vinder årets it-specialepris. Dansk gave-app er den mest downloadede i USA

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til tirsdagens udgave af morgenbriefingen fra Computerworld.

Endnu engang er det Thomas Møgelbjerg, der har sammensat dagens it-nyhedsoverblik til jer.

Vi skal rundt omkring stort og småt, så lad os kaste os ud i det.

Tak fordi I læser med.

Ib Kunøe køber Columbus-aktier for 5,8 millioner kroner

Columbus har haft det svært i 2025, hvor selskabets seneste regnskab afslørede, at it-konsulenthuset har afskediget 89 medarbejdere i tredje kvartal for at forbedre profitabiliteten.

Selskabets omsætning faldt syv procent, og resultatet efter skat vendte fra overskud til et underskud på 9,6 millioner kroner.

Nu viser Ib Kunøe, bestyrelsesformand og hovedaktionær i Columbus, at han fortsat har stor tiltro til selskabet.

I slutningen af sidste uge købte han 601.522 Columbus-aktier til en værdi af lige under 5,8 millioner kroner. Det viser en fondsbørsmeddelelse fra selskabet.

Columbus-aktien er de seneste 12 måneder faldet med lige under 14 procent. Ib Kunøe ejer cirka 60 procent af samtlige aktier.

Trods faldende omsætning i det seneste kvartal fastholder Columbus sine forventninger til 2025, hvor de sigter efter en omsætning på cirka 1,7 milliarder kroner.

Det kræver en del medvind i fjerde kvartal, hvis målet skal indfries. Columbus’ samlede omsætning i de første ni måneder af 2025 lyder på lige under 1,2 milliarder kroner.

Danmark og Canada indgår aftale om kvanteforskning

Danmark og Canada har underskrevet en fælleserklæring, der skal styrke samarbejdet om kvanteforskning og -teknologi.

Erklæringen skal fremme forskningsprojekter, udveksling af forskere og tættere bånd mellem de to landes kvanteøkosystemer. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kvanteområdet er udpeget som kritisk teknologi med både stort innovationspotentiale og betydelige sikkerhedsmæssige implikationer. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er samarbejdet med Canada oplagt, da begge lande er førende inden for feltet og deler forskningsmæssige værdier.

Canada har allerede etablerede partnerskaber med blandt andet DTU på forskningsområdet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver, at det nye samarbejde bygger videre på et eksisterende strategisk partnerskab og vil styrke både innovation og sikkerhed i udviklingen af fremtidens kvanteteknologier.

Ny AI-baseret cyberfælde vinder årets it-specialepris

Et avanceret cybersikkerhedsprojekt fra DTU har vundet årets IT-Specialepris fra DI Digital og IDA IT.

Specialet, udviklet af Artur Rüffers, introducerer en ny type honeypot – en form for cyberfælde, som bruges til at lokke hackere til at angribe et falsk mål, der i stedet kompromitterer hackerne og kan være med til at afsløre dem.

Men Artur Rüffers’ honeypot-løsning går skridtet videre ved at bruge kunstig intelligens til at simulere realistisk interaktion med hackerne.

Den AI-drevne honeypot kan generere kontekstafhængige svar og tilpasse sig angriberens adfærd, så det fremstår som et ægte system.

Løsningen kan dermed give forsvarssiden dybere indsigt i angribernes metoder og styrke netværksovervågning og trusselsdetektion.

”Vi lever i en tid, hvor cybertruslen ikke bliver mindre. Derfor er det afgørende med unge, der udvikler nye værktøjer til at styrke vores cybersikkerhed,” siger Bo Wiberg, teamleder i DI Digital, der har været med til at uddele prisen.

Dansk gave-app er den mest downloadede i USA

Der er seks uger til juleaften, og det giver medvind til den danske ønskeliste-app Ønskeskyen, der er internationalt lanceret under navnet GoWish.

Mens Ønskeskyen lige nu er den næstmest downloadede i Apples App Store, opnåede GoWish i går, mandag, en endnu større milepæl – nemlig at være den mest downloadede app i App Store på tværs af USA. Det skriver DR.

Ønskeskyen og GoWish gør det muligt at samle gaveønsker og dele dem med familie og venner, der kan reservere eller markere gaver som købt.

GoWish har nu 14,1 millioner brugere globalt – heraf 6,5 millioner i USA.

Ønskeskyen blev oprindeligt lanceret af PostNord i 2015, men blev i 2020 opkøbt af Mads Dahlerup og Casper Ravn-Sørensen, der siden har videreudviklet appen og lanceret GoWish.

Sidstnævnte udtaler over for DR, at væksten blandt andet skyldes målrettet markedsføring og et universelt behov for at gøre gavegivning mere enkel og koordineret.

”Vi har bygget en platform, der gør det sjovt, personligt og stressfrit at give gaver – hvilket er perfekt til højtiderne,” siger han.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec