Morgen-briefing: GDPR-light og ny dataunion debatteres i dag / Lars Løkke i lukket diplomat-chat / Krypto bløder milliarder / Spotify lancerer lydbøger i Danmark

DPR-light og ny dataunion debatteres i dag. Lars Løkke i lukket diplomat-chat. Krypto bløder milliarder: Bitcoin tilbage på januar-niveau. Spotify lancerer lydbøger i Danmark

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen kære læser

Dagen derpå efter kommunal- og regionsvalg. Alle borgmesterkæder er endnu ikke aftalt og overleveret. Regionsvalget lever lidt en tilværelse i skyggen, som det kedeligste i et kedelige valg. Men det her hvor digitaliseringen på sundhedsområdet for alvor batter.

Dit nyhedsoverblik over it-branchen er i dag sammensat af Frederik Therkildsen

God læselyst

GDPR-light og ny dataunion debatteres i dag

Der har længe lydt utilfredshed med GPDR, som kritiseres for at stå i vejen for meget for erhvervslivet og den forjættede konkurrenceevne, vi i Europa har så meget behov for ifølge den tidligere italienske præsident Mario Draghi.

I dag præsenterer EU-Kommissionens så sine forslag til nye love på det digitale område i dag. Der er stadig lang vej før, lovene får grønt lys. Men det er værd at holde et øje med. Det gør vi i hvert fald på Computerworld.

Lars Løkke i lukket diplomat-chat

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager i en hemmelig beskedgruppe med europæiske kolleger på den krypterede app Signal. Det viser aktindsigt, Radio IIII har fået.

Men hvad skriver Løkke? Hvor tit? Og om hvad?

Det vil hverken han eller hans ministerium svare på.

Med henvisning til “rigets udenrigspolitiske interesser” nægter Udenrigsministeriet at udlevere beskeder eller aktivitetsdata fra gruppen.

Lars Løkke har heller ikke ønsket at kommentere.

Krypto bløder milliarder: Bitcoin tilbage på januar-niveau

Kryptomarkederne er sendt i frit fald.

På bare seks uger er der barberet 7.700 milliarder kroner af den samlede værdi af kryptovalutaer - svarende til et tab på 25 procent. Det viser nye tal fra CoinGecko, ifølge Financial Times.

Bitcoin, markedets ubestridte konge, har taget turen hele vejen ned til januar-niveau og blev mandag handlet til under 90.000 dollar for første gang i over syv måneder.

Tirsdag rettede kursen sig svagt.

Faldet kommer på ryggen af stigende markedsuro og nervøsitet om kommende rentebeslutninger i USA. Men det er ikke første gang i år, bitcoin bliver ramt.

I april styrtdykkede kursen til 75.000 dollar, kort efter at Donald Trump annoncerede nye toldforhøjelser.

Ironisk nok er det samme Trump, der tidligere har pustet til hypen og lovet at gøre USA til “planetens kryptohovedstad”.

Spotify lancerer lydbøger i Danmark

Den svenske streamingstjeneste Spotify har i flere år siddet på tronen som den foretrukne app til musik og podcast. Men nu forsøger selskabet at kapere endnu flere kunder ved at lancere lydbøger i Danmark.

Danske titler skulle komme fra Bonnier, mens der allerede nu er over 300.000 engelske titler, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Som såkaldt premium-medlem er der dog stadig et maks på de ti timer, som du kan lytte nemlig 10 timer om ugen. I så fald skal du tilkøbe dig mere tid.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS