I dag er Huawei et særdeles potent symbol på Kinas teknologiske ambitioner og på Vestens voksende bekymringer over den opstigende verdensmagt i øst.
Derfor har man både herhjemme og i mange andre vestlige lande aktivt fravalgt koncernen som leverandør af 5G-udstyr af hensyn til den nationale sikkerhed.
Men inden det kom så vidt, var Huawei i mange år ”bare” en af mange relativt anonyme producenter af netværksudstyr, smartphones og anden teknologisk infrastruktur.
I begyndelsen af 2025 udkom bogen House of Huawei af Washington Post-journalisten Eva Dou. Hun skildrer koncernens udvikling fra en relativt anonym startup i Shenzhen til en global gigant, der opererer i krydsfeltet mellem marked, stat og strategi.
Undervejs tegnes et billede af en organisation, der både har været ekstremt effektiv, disciplineret og teknologisk avanceret, men også ageret med tilknappethed, der giver selv de mest magtfuldkomne Silicon Valley-virksomheder kamp til stregen.
Et af de helt centrale temaer er det meget tætte forhold mellem Huawei og den kinesiske stat – hvilket jo netop er noget af det, der har givet vestlige regeringer grå hår på hovedet.
House of Huawei forsøger ikke at levere et entydigt svar på, hvor virksomheden slutter og hvor staten begynder. Men den kortlægger et system, hvor grænserne bevidst er uklare og hvor loyalitet, national interesse og forretning meget ofte flyder sammen.
Bogen dvæler også ved de begivenheder, der for alvor bragte Huawei ind i den vestlige offentligheds bevidsthed.
Det gælder f.eks. sagen om Meng Wanzhou – finansdirektør samt datter af grundlægger Ren Zhengfei – der i 2018 blev anholdt i Canada på baggrund af en amerikansk arrestordre.
Da blev Huawei centrum for en diplomatisk storkonflikt, som gjorde det klart at spørgsmål om teleudstyr, sanktioner og virksomhedsansvar ikke længere kunne adskilles fra international politik.
På dén led er House of Huawei mere end en ”blot” en virksomhedsbiografi som så mange andre.
Derimod kan den ses som et særdeles interessant bidrag til forståelsen af den teknologiske rivalisering mellem Kina og Vesten. Samt som et indblik i en virksomhed, der normalt kun udtrykker sig gennem polerede pressemeddelelser.
---