Computerworld mener: For bare få år siden var Danmark ramt af den ukritiske disruption-bølge. Politikere drømte om at erstatte faste jobs med deleøkonomisk daglejeri og om, med ekstremt optimistiske konsulentrapporter i hånden, hvordan AI kunne erstatte næsten hvem som helst.
Derfor købte vi løs, fordi det var godt, hurtigt og effektivt.
I dag er kender vi konsekvensen: Danmark er et effektivt, men sårbart, gennemdigitaliseret samfund.
Vi er desuden kommet til den - lidt sene - erkendelse at Danmark og Europa er blevet dybt afhængige af få globale teknologiplatforme.
Tre positioner
Det har fået debatten om digital afhængighed til at blusse op. Og fået danske teknologiledere til at placere sig én af tre typiske positioner:
- De ubekymrede, der accepterer lock-in og risiko for at få fart og vækst.
- De bekymrede risikobegrænsere, der bruger globale løsninger, men vil sætte hegnspæle.
- De suverænitetsstrenge, der ønsker alt lokalt, europæisk og gerne open source. Og gerne i forgårs.
Den realistiske vej ligger mellem de to yderpunkter.
Vi er afhængige, og det ændrer sig ikke i morgen. Derfor skal vi øge styrbarheden uden at miste tempoet i innovationen.
Men det kræver fem konkrete greb:
Første: Fuld kortlægning af afhængigheder. Hvem har nøglerne? Hvor ligger data? Hvilke aftaler binder os? Og hvad er den reelle tidshorisont og omkostning hvis der skal skiftes spor?
Anden: Aftaler og kontrakter med indsigt. Lad os stille krav om portabilitet, indskrive mulighederne for teknisk og juridisk exit og få krav om exit- og genopretningsøvelser med fra begyndelsen.
Tredje: Arkitektur for reel resiliens. Multi-cloud hvor det giver mening. Second source på kritiske komponenter. Åbne standarder, interoperabilitet og API’er som default, så integrationer kan flyttes.
Fjerde: Sikkerhed før features - for en sikker nutid. Zero trust, segmentering, solide backup-rutiner og regelmæssige gendannelsestests. Det er forretningskontinuitet, ikke it-hygiejne eller geopolitik.
Femte: Kapital og kompetencer - for en stærkere fremtid. Målrettede offentlige indkøb og erhvervspolitik skal skabe de rette rammer for konkurrencedygtige europæiske alternativer. Og stop benspænd som besparelser på it-uddannelserne.
Målet bør være at sigte efter en kendt og styrbar sårbarhed på den korte bane. Og reel handlefrihed på den mellemlange bane - så der ikke skal gives køb på europæiske værdier over for hverken Kina eller USA.
Pointen er: Vi er fanget, men vi må arbejde os ud.
Det er et afgørende arbejde, for techbossernes ydmygende møder med Trump i Det Hvide Hus har allerede vist os hvor svagt du står, når du er alt for afhængig af en enkelt samarbejdspartner.
