Morgen-briefing: It-ekspert får eksklusivt visum efter at have hacket regeringssite for at bevise sin ekspertise / Aeven henter international tung profil som kommerciel topchef / LockBit-jæger får kongelig hæder for sin rolle i global cyberaktion /

Aeven henter international tung profil som kommerciel topchef. LockBit-jæger får kongelig hæder for sin rolle i global cyberaktion. It-ekspert får eksklusivt visum efter at have hacket regeringssite for at bevise sin ekspertise. Google tester ny billedmodel til hurtig og billig AI-generering.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkomme til Computerworlds morgen-briefing.

Det er tirsdag og datoen siger 6. januar 2026.

I dag er det Helligtrekongersdag, men i stedet for guld, røgelse og myrra byder jeg denne morgen på de tidlige nyheder, der blandt andet omfatter hæder til en LockBit-jæger, en hacker med en særlig adgangsbillet til Australien og en ny salgschef med global erfaring hos Aeven.

Lad os straks komme i gang.

God dag – og tak fordi du læser med.

LockBit-jæger får kongelig hæder for sin rolle i global cyberaktion

Gavin Webb fra Storbritanniens National Crime Agency har modtaget en OBE-orden for sin strategiske ledelse af Operation Cronos.

Det er navnet på den koordinerede, internationale indsats, der i 2024 satte LockBit-netværket ud af spillet.

Gavin Webb beskrives som den strategiske drivkraft bag operationen, der vendte hackergruppens egne systemer imod dem, skriver The Register.

LockBit stod ifølge NCA for omkring 25 procent af alle ransomware-angreb i 2023 og 2024.

Ordenen Officer of the Order of the British Empire (OBE) tildeles personer, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats på regionalt eller nationalt plan inden for deres felt.

Rangeringen ligger to trin under en ridder- eller dameorden.

It-ekspert får eksklusivt visum efter at have hacket regeringssite for at bevise sin ekspertise

Den britiske cybersikkerhedsekspert Jacob Riggs har fået tildelt et af Australiens mest eftertragtede visumtyper, efter at han opdagede og indberettede en kritisk sårbarhed i et regeringssystem.

Den 36-årige it-ekspert fandt på under to timer en alvorlig sikkerhedsfejl i systemer tilhørende det australske udenrigsministerium. Efter at have opdaget sårbarheden, rapporterede Jacob Riggs det via ministeriets egen hjemmeside, skriver The Sydney Morning Harold.

Kort efter blev hans ansøgning om det særlige 858 National Innovation-visum, der normalt kun gives til Nobelpristagere og olympiske guldvindere, godkendt.

Visummet giver permanent ophold i Australien, med adgang til offentligt sundhedssystem og mulighed for senere statsborgerskab eller familiesammenføring.

Jacob Riggs planlægger nu at flytte til Sydney i løbet af 2026.

Google tester ny billedmodel til hurtig og billig AI-generering

Google er i fuld gang med at teste en ny billed-AI-model, der får navnet Nano Banana 2 Flash, og som skal gøre det både hurtigere og billigere at generere billeder i stor skala.

Modellen er en del af Gemini-porteføljen og bygger videre på Gemini 3 Flash, skriver BleepingComputer.

Ifølge lækkede oplysninger fra MarsForTech befinder modellen sig allerede i en fremskreden testfase.

Nano Banana 2 Flash er udviklet som et mere effektivt alternativ til Googles mest avancerede billedmodel, Gemini 3 Pro Image.

Fokus i den nye model er på hastighed og skalerbarhed frem for kompleksitet og dyb forståelse, hvilket skal gøre modellen særligt velegnet til opgaver, hvor der skal produceres store mængder visuelt indhold hurtigt og til lavere omkostninger.

Aeven henter international tung profil som kommerciel topchef

Søren Lorenzen tiltræder som ny Chief Commercial Officer i Aeven med ansvar for hele den kommercielle organisation, hvilket omfatter salg, marketing, produktledelse og kundeportefølje.

Det sker fra 7. januar, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Søren Lorenzen har tidligere haft ledende roller i Wipro, Nilfisk, GBM og HPE, og den nye topchef skal nu være med til at accelerere væksten hos Aeven, der positionerer sig som Danmarks førende leverandør af kritisk it-infrastruktur, lyder det i meddelelsen.

Ifølge CEO Carsten Fensholt er ambitionen at vokse markant over markedet og styrke Aevens position.

Det bliver derfor en central opgave for Søren Lorenzens at omsætte strategien til konkrete resultater.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec