Det er en vinternat som alle andre i den isolerede lilleby Raven’s Rest i Alaska, og største problem for sherif Colton Graves er når vandet på toilettet fryser til, så han må gå udenfor og natpisse.
Der ser han til gengæld noget lidt besynderligt. Nemlig en kamel, der spankulerer ned ad hovedgaden. Kamelen er heller ikke – viser det sig – indrettet helt som kameler plejer at være og har f.eks. lidt for mange øjne.
”Artifact” af amerikanske Jeremy Robinson udkom i august og kan bedst betegnes som en slags opdateret Jurassic Park uden øgler.
Omdrejningspunktet er et vanvittigt eksperiment, der går ud på at designe kunstige livsformer ved hjælp af AI og 3D-printe dem af biologisk materiale.
Heraf titlen Artifact, der også kan betegne når en AI hallucinerer eller tilføjer ekstra elementer, fordi den mangler data. Det kan i det her tilfælde f.eks. være kamelens ekstra øjne eller en sjette finger på.. andre væsener. For nu ikke at afsløre for meget.
Størsteparten af handlingen foregår i et enormt laboratoriekompleks bygget på en forladt koldkrigsbunker, hvor man også har udført eksperimenter i den mere dystre ende af skalaen.
Det går naturligvis helt galt, og nu er det er op til Graves og hans følgesvende at rydde op.
Artifact er præget af højt tempo og fin humor, der dog nogle gange kammer lidt over. Blandt pga. et stort antal popkulturelle referencer, der undertiden virker lidt påklistede.
Men undervejs blev undertegnede faktisk mere frustreret over, at plottets forbindelse til gale militære videnskabsfolk under den kolde krig ikke for alvor blev forløst.
Andre vil måske være uenige, og under alle omstændigheder betyder det ikke alverden for det ellers tankevækkende, spændende og egentlig ret velturnerede primære handlingsspor.
Undervejs tager historien også nogle vilde sving, man ikke altid ser komme. Og er man fan af Michael Chrichtons klassiske techthrillere – som forfatteren helt oplagt har ladet sig inspirere af – vil man sikkert også være solidt underholdt af Artifact.
