Fire ud af fem frygter, at AI tager deres job – sådan undgår du, at det sker

Det tyder på, at det i høj grad handler om at sikre sine kompetencer i en virkelighed, hvor automatisering og algoritmer kan overtage lav-komplekse opgaver - potentielt også dit job. Men hvordan gør man så det?

Artikel top billede

(Foto: Romain Dancre)

En global undersøgelse fra rekrutteringsgiganten Randstad viser, at fire ud af fem lønmodtagere forventer, at kunstig intelligens vil få direkte betydning for deres daglige arbejde.

Særligt blandt yngre medarbejdere vokser bekymringen for, at AI ikke blot bliver en behjælpelig assistent men snarere en teknologi, som truer eller helt erstatter deres nuværende jobfunktion.

Undersøgelsen, som omfatter 27.000 medarbejdere og over 1.200 arbejdsgivere på tværs af 35 lande, viser samtidig, at efterspørgslen på AI-relaterede kompetencer eksploderer.

Antallet af jobopslag, der nævner "AI-agent"-færdigheder, er steget med hele 1.587 procent det seneste år, skriver Reuters baseret på undersøgelsen.

Dermed tyder det på, at det i høj grad handler om at sikre sine kompetencer i en virkelighed, hvor automatisering og algoritmer kan overtage lav-komplekse opgaver og potentielt også dit job.

Og hvordan gør man så det?

Computerworlds svenske søstermedie ComputerSweden har spurgt tre CIO’er om, hvilke AI-færdigheder man bør udvikle i 2026, hvis man vil bevare sin værdi på it-jobmarkedet.

Mediet skriver, at det ikke længere er nok blot at kunne formulere et par smarte spørgsmål til en chatbot.

Fremtidens medarbejdere skal kunne anvende AI som en reel samarbejdspartner og demonstrere, hvordan teknologien kan anvendes til at løse konkrete problemer i en virksomheds dagligdag.

”Hvis en AI-agent kan tænke fremad og støtte mennesker proaktivt, ændrer det hele spillereglen”, siger Carter Busse, CIO i softwarevirksomheden Workato, til ComputerSweden.

Han peger på, at AI-færdigheder i dag handler om meget mere end kodning: Det drejer sig om forståelse for datastrømme, signaler og kontekst, og hvordan man kombinerer det med forretningsforståelse.

Fra prompts til kontekst

En af de væsentligste nye kompetencer kaldes "kontekstualisering", der er en videreudvikling af den klassiske "prompt engineering", hvor man i stedet for blot at stille gode spørgsmål til AI’en, skaber strukturer, der sikrer ensartede og præcise svar, selv når AI-modellerne bag løbende ændres.

”Vi ser et skifte fra at være operatør til at være policy-designer. Fremtidens arbejde handler ikke om at producere svar, men om at overvåge intelligens,” siger Bekir Atahan, viceadministrerende direktør i it-konsulenthuset Experis, en del af Manpower Group.

For at kunne styre AI sikkert og effektivt kræves også domæneviden, så man kan identificere fejl og begrænsninger i teknologiens output.

”Når AI tager fejl, skal nogen kunne sige: ”Det her er forkert. Det skal rettes,” siger Bekir Atahan.

Din indstilling er vigtigere end dit CV

En tredje it-chef, Matthew Blackford, teknologidirektør i AI-udviklingsselskabet RWS, mener, at det i høj grad handler om indstilling.

Ifølge ham findes der stadig kun få egentlige AI-eksperter, og fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, vil evnen til at lære nyt og tilpasse sig være vigtigere end at have det perfekte CV.

”Udviklingen går så hurtigt, at der ikke findes en ideel kompetenceprofil. Tilpasningsevne og nysgerrighed er det vigtigste, siger Matthew Blackford.

Han peger også på, at mange virksomheder allerede har oprettet interne AI-governance-råd og programmer, som opfordrer medarbejdere til at engagere sig aktivt i udviklingen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job