Afværgede voldsomt cyberangreb mod energiforsyningen: Nu vil Polens premierminister sikre digital autonomi

Op mod en halv million borgere var tæt på at stå uden strøm efter jul efter et særligt cyberangreb fra Rusland. Premierministeren vil sikre digital autonomi for at beskytte sig bedre.

Artikel top billede

(Foto: gratispix /)

På årsdagen for et af historiens mest berygtede cyberangreb, rettet mod Ukraines elnet i 2015, forsøgte russiske hackere igen at trække stikket – denne gang i Polen.

Et nyt stykke destruktiv malware – døbt DynoWiper – blev i dagene mellem jul og nytår kastet ind i maskinrummet hos polske kraftværker og energidistributører.

Polens premierminister Donald Tusk forklarede på en pressekonference for to uger siden, at “alt indikerer, at disse angreb var forberedt af grupper direkte forbundet med russiske efterretningstjenester.”

Nu peger den slovakiske sikkerhedsgigant Eset på, at det mere specifikt er den militære spiontjeneste GRUs specialenhed Sandworm, der forsøgte at destruere store dele af den polske energiinfrastruktur.

“Det her angreb er uden fortilfælde i Polen,” siger Robert Lipovsky fra den slovakiske sikkerhedsgigant ESET til enmands-mediet Zetter-Zeroday.

“Et regulært blackout kunne have ramt op mod 500.000 borgere.”

Donald Tusk klar med plan

Målet var ifølge Reuters at sabotere kommunikationen mellem vedvarende energikilder og distributionsnettet. Det mislykkedes, men hvordan og hvorfor står hen i det uvisse.

Det er ikke første gang, Rusland bruger såkaldte wipers som våben. Wipere virker simpelt: De sletter alt. Ikke for at stjæle, men for at ødelægge.

Ifølge Eset detonerer Sandworm jævnligt disse digitale destruktionsbomber mod Ukraine. Blandt andet mod et universitet i april sidste år, hvor forsvarerne efterfølgende opdagede, at den ondsindede kode var navngivet DavaniGulyashaSdeshka, der løst oversat fra russisk betyder “spis noget gulasch.”

Donald Tusk, der tidligere har været formand for det Europæiske Råd, gik ned i detaljerne i forbindelse med pressemødet om det destruktive cyberangreb.

Her forklarede han, at regeringen er ved at lægge sidste hånd på en særlig national lov for cybersikkerhed, der ifølge premierministeren vil skabe autonomi og såkaldt “Polonization" af infrastrukturen.

"Jeg håber at kunne implementere denne lov så hurtigt som muligt. Vi vil udstyre polske institutioner med værktøjer til at beskytte markedet mod systemer og enheder, der vil gøre det lettere for fremmede stater at blande sig og indsamle information. Vi stræber efter autonomi og Polonization af sikkerhedssystemerne," understregede premierministeren.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelever til Lokal IT på Antvorskov Kaserne

Region Sjælland

TD SYNNEX Denmark ApS

BDM Cisco Security

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

Per Claus Henriksen

Alcadon ApS

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S