Derfor bliver CFO’en en nøglefigur i AI-ledelse

Klumme: CFO-rollen er i hastig forandring. Fra opgaver som regnskab, budgetter og risikostyring bevæger funktionen sig nu tættere på virksomhedens strategiske kerne. Det skyldes især én ting: agentisk AI, som kræver, at CFO’en indtager rollen som arkitekt for en ny form for lederskab, hvor teknologi og forretning smelter sammen.

Artikel top billede

(Foto: Jakub Żerdzicki/Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

AI, der kan handle autonomt og udføre komplekse beslutningsprocesser, ændrer ikke bare, hvordan CFO’en arbejder – det ændrer, hvad det vil sige at være CFO.

Med AI-agenter, der selvstændigt kan håndtere alt fra budgetopfølgning og risikovurdering til scenarieanalyse, er tiden for manuelle opgaver ved at være forbi.

Det ændrer både rollen og forventningerne – og tilbyder en strategisk ændring for CFO'en, der går ud over en simpel teknisk opgradering. Med AI-agenter omformes CFO'ens rolle altså fundamentalt og bevæger sig fra at være talknuser til at være forretningsarkitekt.

Det stiller nye krav og kræver, at både mindset og værktøjskasse bliver opdateret.

Finans og drift smelter sammen

AI gør det nødvendigt at bryde med den klassiske organisatoriske siloopdeling. Men hvis AI skal skabe reel værdi, skal den have adgang til hele virksomhedens maskinrum – i realtid.

Lad mig komme med et eksempel; Lagerstyring. Når AI skal optimere varelageret, har den brug for adgang til både salgsprognoser og logistikdata.

Hvis det kræver manuelle overleveringer eller møder på tværs af afdelinger, mister man tempo og præcision. Men hvis CFO’en har mandat og indsigt på tværs af forretningen, kan beslutninger træffes hurtigere.

Mange steder ser vi derfor CFO-rollen smelte sammen med COO-funktionen. Det handler ikke om titler, men om at sikre, at én person har overblikket – og ansvaret for at teknologien skaber reel forretningsværdi.

Gentænk udbyttet af AI-investeringer

Investeringer i AI kan ikke alene vurderes med traditionelle ROI-beregninger.

Gevinsterne handler ikke kun om effektivisering og færre arbejdstimer – men i lige så høj grad om bedre beslutninger, hurtigere reaktionsevne og nye forretningsmuligheder.

Det kræver, at vi udvider vores måde at tænke afkast på. Hvor vi før målte succes i kroner og minutter, skal vi nu også se på, hvordan AI bidrager til virksomhedens langsigtede robusthed, risikostyring og vækstkapacitet.

Denne udvikling stiller nye krav til CFO’en: at kunne balancere præcision med fremsyn. At kunne dokumentere værdien af noget, der endnu ikke er sket – men som AI muliggør.

Tillid er en afgørende valuta

Med den nye teknologi følger også nye risici.

Databrud, fejlfortolkninger og manglende transparens er reelle bekymringer – ikke mindst i en finansiel kontekst. Det er reelle bekymringer, og derfor bliver tillid en afgørende valuta.

Tillid til, at data er korrekte. Tillid til, at AI handler ansvarligt. Og tillid til, at processerne er sikre og overholde lovgivning.

Derfor kræver denne transformation ikke kun teknologi, men klar ledelse.

CFO’en skal gå forrest i at sikre, at AI implementeres med respekt for governance, etik og sikkerhed.

Det handler om at opbygge en digital infrastruktur, hvor compliance og kontrol ikke er efterrationaliseringer – men fundamentet.

CFO’en som arkitekt for fremtiden

AI er ikke bare endnu et it-projekt. For med AI kommer et skifte i, hvordan vi leder, tænker og skaber værdi.

Den CFO, der forstår at bruge agentisk AI til at forene økonomi og drift, data og strategi, kan ikke bare optimere sin afdeling – men sætte retning for hele virksomhedens udvikling.

Fremtidens CFO er ikke blot en forvalter af tallene, men arkitekten bag en ny form for lederskab, hvor teknologi og forretning smelter sammen – og hvor tempo, præcision og perspektiv går hånd i hånd.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job