Ansatte forlanger at Google stopper med at levere overvågningsløsninger til ICE: "Google profiterer på voldelig stats-undertrykkelse"

"Google har lige nu en prominent plads på listen over selskaber, der profiterer på voldelig stats-undertrykkelse. Vi forlanger, at vores ledelse stopper glidebanen mod kontrakter, der understøtter regerings-vold mod civile," skriver mere end 1.000 Google-ansatte i åbent brev.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Medarbejdere i Google forlanger, at selskabet omgående stopper med at levere overvågnings-systemer til ICE.

Mere end 1.000 medarbejdere i Google har underskrevet et åbent brev til selskabets ledelse med klare krav om, at Google omgående stopper med at levere løsninger til ICE.

ICE - 'US Immigration and Customs Enforcement' - er USA's immigrations-politi, som i den seneste tid er blevet voldsomt opmandet, og som med masker og våben er blevet sendt ud i amerikanske byer for at anholde og deportere ulovlige indvandrere.

ICE's aggressive fremfærd har skabt en del ballade - ikke mindst i Minnesota, hvor to amerikanske borgere er blevet dræbt af ICE.

I brevet forlanger de 1.000 Google-ansatte, at selskabet kapper alle forretningsbånd til både ICE og amerikanske Customs and Border Protection (CPB).

De skriver med henvisning til drabene på de amerikanske borgere, at de er 'forfærdede over volden' og 'skræmte' over, at Google er en del af ICE's fremfærd.

"Google understøtter denne kampagne præget af overvågning, vold og undertrykkelse," hedder det i det åbne brev.

"Vi vender os stærkt imod Googles partnerskaber med DHS [Department of Homeland Security, red], CPB og ICE. Det er vores ledelses etiske ansvar at offentliggøre alle kontrakter med CPB og ICE og trække sig ud af samarbejdet," skriver de.

Ifølge brevet anvender ICE og Customs and Border Protection Google Cloud som platform til overvågning og registrering af amerikanske borgere, der blandt andet foretages med Palantirs ImmigrationOS-system.

Medarbejderne peger på, at Googles AI-løsninger også anvendes til overvågningen.

De henviser i brevet til Googles udviklings-chef, Jeff Dean, som fornylig fastslog, at "vi alle har et kollektiv ansvar for at råbe op og ikke være stille, når vi ser ting som sidste uges begivenheder [i Minnesota, red].

Og det er det, som de gør nu, skriver de.

"Som samvittighedsfulde medarbejdere forlanger vi, at vores ledelse stopper glidebanen mod kontrakter, der understøtter regerings-vold mod civile," skriver de.

"Google har lige nu en prominent plads på listen over selskaber, der profiterer på voldelig stats-undertrykkelse."

CNBC har rakt ud til Google for at høre, hvordan selskabet forholder sig til kravet, men selskabet er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Også medarbejdere i Amazon, Spotify og Meta har fornylig offentliggjort åbne breve, hvor de forlanger ICE ud af deres byer.

Du kan læse hele det åbne brev fra Google-medarbejderne her: Googlers demand: Worker safety & ICE contract transparency.

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Vil du arbejde med data science i FE?

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S