Dette business-headset rammer den hårfine balance mellem komfort, lyd og pris

Der er ikke én ting, der stikker ud ved Logitechs Zone Wireless 2 ES, ud over at det er en homogen sammensætning af ingredienser, der tilsammen giver et headset, du kan bruge på Teams hele dagen.

Artikel top billede

Wireless 2 ES fra Logitech er et headset gearet til møder og er befriende fri for logoer eller andet ”pjank”. (Foto: Logitech PR)

Et on-ear-headset, der er godt at benytte hele dagen, er der mange gode bud på, men det gør ikke Zone Wireless 2 ES overflødigt.

Der er valgt gennemtænkte og fornuftsbaserede løsninger, der giver mening, og indpakningen er desuden forfriskende og vovet.

Design med formål

Med vovet mener jeg ikke en lækker indpakning med læder og andet ”flash”, men at headsettet på afstand ligner billig plastik og helt savner logoer. Det eneste sted, der er symboler, er ved funktionsknapperne på den ene ørekop.

Det er i min optik frækt og modigt af designafdelingen, men understreger, at man her har udviklet et headset med det formål at levere en løsning og ikke et statussymbol.

Plasten på overfladerne og selv ørepuderne er lette at rengøre, og selv mikrofonen, der stikker ud og kan drejes, kan du let spritte af, hvis der er flere, der skal kunne bruge headsettet – for eksempel i et fælles møderum.

Bæredygtighed spiller også ind som det fordres i tidens ånd, hvorfor for eksempel batteriet er lavet af 100 procent genanvendt kobolt, ligesom den lille rejsetaske og plastikken er lavet af genanvendte materialer.

Alt det er fint – også at man har lavet aflastning ved hovedbøjlen med en rem, der betyder, at headsettet kan passe til flere hovedformer. Jeg fandt den rar, og den er lige til at klikke af, hvis man vil nøjes med den traditionelle løsning og blot benytte den lille pude i hovedbøjlen.

All business, no music

Zone Wireless 2 ES er certificeret til Zoom, Microsoft Teams og Google Meet og kan naturligvis parres med alle enheder via Bluetooth.

Der benyttes ANC både til tale og lytning, som skulle være AI-drevet. Med det mener Logitech, at det selv justerer sig efter omgivelserne.

Denne automatiske ANC er der ikke noget nyt i – det er der mange, der har. Men det er måden, den gør det smart og automatisk på, jeg fandt ret dejlig i hverdagen.

Således bliver støj ikke undertrykt, så du oplever, at du sidder i en osteklokke. Du kan stadig fornemme støjen omkring dig, men på en ikke-generende måde, og det synes jeg personligt er rart.

Det er ikke perfekt, og mere kostbare løsninger fra konkurrenter og rene musikhovedtelefoner kan gøre det bedre. Men til formålet er det godkendt.

Tale er meget klar og let at høre – det samme gælder for modtageren. Den lange mikrofon kan naturligvis klappes op, så den muter lyden, og den kan drejes, så du selv bestemmer, på hvilken side af hovedet du ønsker mikrofonen.

Der justeres volumen på selve hovedtelefonen, men i praksis vil du benytte den app, der styrer det hele, eller den enhed, du har det tilsluttet.

Til musik er de brugbare, men ikke til kritisk lytning. Her mangler noget i overtonerne, og lyden er ret komprimeret – især hvis du har støjdæmpningen tæt på det maksimale.

Det kan jeg leve med, for et headset som dette skal kunne bruges til tale, til at se en præsentation og måske YouTube-klip, og det klarer det fint. Men det er uden tvivl tale, der er dets force.

Både til virksomhed og solobrugere

Batteritiden er op til 20 timer med ANC, og det er godkendt, da det reelt giver to til tre normale arbejdsdage, inden du skal oplade.

Glemmer du det, klarer den en fuld opladning på to timer, men kan få en time på fem minutters opladning, hvis du er på vej i møde og har glemt at lade op. Det er alt sammen tider, som jeg faktisk uden problemer kunne nå.

Prisen er 1.599 kroner, men det er for modellen med USB-modtager. En normal Bluetooth-udgave, som de fleste kan leve med, koster 1.399 kroner, og en kablet variant, som nogle virksomheder kræver, kan fås med samme funktioner for 1.249 kroner.

I min optik er Zone Wireless 2 ES så målrettet et produkt, som det kan være. Ingen dikkedarer, kun formål for øje, og tak for det.

At der er så lidt spræl i designet og ingen leflen efter smarte, unødige features, er en befrielse. Jeg ser det som et headset, med fordel til både virksomheden med flere medarbejdere, og til den soloselvstændige med mange online-møder.

Det betyder ikke, at der ikke er gode konkurrenter/alternativer på markedet i samme prislag fra for eksempel Jabra og Poly, hvorfor karakteren ender på et solidt 3-tal.

Annonce

BEC Financial Technologies

Development Manager for Core Banking

Region Sjælland

Politiets Efterretningstjeneste

Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub