Hvad har en familie af neandertalere, en nutidig antropolog og en fremtidig kaptajn på et rumskib med hinanden at gøre?
Svaret er både simpelt og kompliceret: De befinder sig på hver deres sted i menneskehedens udvikling over cirka 200.000 år.
Og så er deres fortællinger bundet sammen i den nye sci-fi-film In the Blink of an Eye, som netop har haft premiere på Disney+.
Filmens instruktør hedder Andrew Stanton. Han var blandt de første og mest centrale kræfter i animationsselskabet Pixar og har stået bag Pixar-klassikere som Wall-E og Finding Nemo, ligesom han var medforfatter på flere af Toy Story-filmene.
Fælles for de film er frygten for at blive efterladt og være alene, og i Stantons verden kan selv maskiner være mere empatiske end mennesker.
Samtidig tør hans film være sentimentale og stort set blottet for kynisme.
I filmen In the Blink of an Eye ser man mange af de samme træk. Mens sci-fi ofte har det med at være storladent og fyldt med action, kæmper denne film med meget mere eksistentielle emner, og så tør den også være både sørgmodig og håbefuld.
Filmen udfolder tre spor. I urtiden kæmper en udstødt neandertalerfamilie for overlevelse, drevet af instinktet for at beskytte deres børn.
I nutiden forelsker antropologen Claire (Rashida Jones) sig i kollegaen Greg (Daveed Diggs), mens hun undersøger proto-menneskelige rester.
Og to århundreder ude i fremtiden forsøger rumkolonisten Coakley (Kate McKinnon) at redde sit rumskib fra en katastrofe med en sansende computer som sin nærmeste allierede.
Det lyder måske som tre forskellige film. Men Andrew Stanton får flettet dem smukt sammen, hvor historier, billeder og lyde spejler hinanden på tværs af årtusinder.
Og hvor teknologien ændrer sig markant, men hvor det menneskelige behov for forbindelse er det samme over tid.
Samtidig er det svært at undgå sammenligninger med David Mitchells fremragende roman Cloud Atlas eller dens filmatisering, hvor fortællingen også springer på tværs af tid og lader menneskers handlinger give ekko i andre epoker.
Men hvor Cloud Atlas var et næsten overvældende puslespil med seks historier, så holder In the Blink of an Eye sig til en mere overskuelig struktur.
Den har også et klart budskab om, at vi er drevet af de samme behov for kærlighed, mening og tilhørsforhold, uanset om vi kæmper med teknologien i en hule eller prøver at redde menneskeheden langt ude i rummet sammen med en computer.
For Andrew Stanton er teknologien ikke en trussel, og mennesket bliver ikke defineret af sin teknologi.
Det afgørende er stadig frygten for at miste og behovet for at høre til. Det er ikke det værste budskab i en ambitiøs og smuk film med et simpelt, men eksistentielt sigte.
