I denne uge kan du nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som AL Sydbank, Forsvarets Efterretningstjeneste og Digisense.
Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, f.eks. branche, beliggenhed eller noget helt tredje.
Vi håber, du finder noget, der frister.
Djøf søger data engineer, København K og mulighed for hjemmearbejde
Vil du være med, når vi bygger bro mellem systemer og data i en organisation i digital forandring?
Hos Djøf er vi midt i en ambitiøs digital udvikling. Vi professionaliserer vores digitale organisation og står samtidig foran et skifte af kernesystem – en proces, der strækker sig over de næste 2–4 år.
Vi søger en data engineer, der har lyst til at spille en central rolle i denne overgang. I den første fase vil du arbejde med drift og videreudvikling af eksisterende systemintegrationer og opbygning af dataintegrationer til vores data warehouse.
Når det nye kernesystem er i drift, får du mulighed for at være med til at give ekstra fart på vores data warehousing-løsninger og sikre, at data understøtter forretningens behov bedst muligt.
Læs hele annoncen her.
Forsvarets Efterretningstjeneste søger chef for it-infrastruktur og operations, Dragør
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder - hemmeligt og åbent - for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at benytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Læs hele annoncen her.
Digisense søger full-stack udvikler med erfaring i React / Next.js, Risskov
Som en del af vores fortsatte produktudvikling arbejder vi med maskinlæring og intelligent dokument- og databehandling. Vi har udviklet og trænet en model i Azure Machine Learning (Azure ML), som indgår som en central komponent i vores platform og understøtter automatisering og beslutningsstøtte i finansielle processer. Løsningen er deployeret som en skalerbar cloud-service og integreret i vores eksisterende arkitektur via API’er.
Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til Azure ML, herunder træning, versionering og deployment af modeller (MLOps), men erfaring med maskinlæring generelt – fx feature engineering, model-evaluering, inferens-pipelines eller integration af ML-services i webapplikationer – vil også være relevant.
Læs hele annoncen her.
Danmarks Lærerforening søger løsningsarkitekt med fokus på IT-sikkerhed, København K og mulighed for hjemmearbejde
Brænder du for at skabe værdi med digitale løsninger? Er du en erfaren løsningsarkitekt, der kan designe tekniske løsninger, som understøtter forretningens krav og integrerer problemfrit i eksisterende infrastrukturer uden at gå på kompromis med IT-sikkerheden?
Har du lyst til at være en del af en dynamisk og engageret afdeling, hvor vi arbejder sammen om at udvikle Danmarks Lærerforening til en digital og datadrevet organisation til gavn for vores medlemmer? Hvis ja – så læs videre!
I Danmarks Lærerforening har vi høje ambitioner om at udnytte digitaliseringens muligheder og styrke brugen af data med henblik på at være en professionel og attraktiv fagforening. Vi søger derfor en engageret og løsningsorienteret it-arkitekt til Digitalisering og it.
Afdelingen har en bred portefølje af projekter med fokus på at styrke medlemmernes digitale muligheder, sikre it-understøttelse af administrative processer samt styrke det underliggende tekniske fundament – herunder it-sikkerhed.
Læs hele annoncen her.
Unik System Design søger technical project manager, Vejle
Are you a strong technical Project Manager with international experience who thrives at the intersection of technology and business?
At Unik, Internal IT is accelerating towards a stronger project culture, and we are looking for a delivery-focused Project Manager to help us drive impactful initiatives across the organization.
In this role, you will act as a bridge builder between IT and the business—able to understand and translate both “languages”. You can engage with stakeholders on goals, value, processes, and change, while also navigating technical realities such as platforms, integrations, identity, cloud, and operational constraints.
This newly created position, is reflecting a shift in our needs, towards hands-on project leadership, execution, and adoption across Internal IT and Unik.
Læs hele annoncen her.
Tscherning søger IT & Digitaliseringsansvarlig, Hedehusene
Vil du være med til at forme fremtidens entreprenørvirksomhed – hvor teknologi, bæredygtighed og stærke værdier går hånd i hånd?
Til Tscherning Gruppen søger vi en IT & Digitaliseringsansvarlig, der vil spille en nøglerolle i den fortsatte udvikling af vores digitale fundament og forretningsprocesser.
Tscherning er en af Danmarks mest erfarne og værdidrevne entreprenørvirksomheder – med rødder tilbage til 1975 og en stærk kultur bygget på faglighed, ansvarlighed og respekt for mennesker og miljø.
Fra vores prisbelønnede og bæredygtige hovedkontor i Hedehusene leder vi i dag en moderne entreprenørkoncern med fire datterselskaber, omkring 500 medarbejdere og en omsætning på over 1 mia. kr.
Vi er i rivende udvikling – og digitalisering er et centralt element i vores strategi for at skabe endnu mere effektivitet, indsigt og værdi for både kunder og medarbejdere.
Læs hele annoncen her.
Kongeå Trailercenter it-ansvarlig med bredt teknisk kendskab, Brørup
Søger du et spændende, varieret og udfordrende arbejde, hvor du selv kan sætte præg på hverdagen?
It-parken er bestående af ca. 35 pc´er (Blandet stationære og laptops), en lang række mobile enheder, 5 windows servere, fordelt på 2 fysiske servere samt 2 x Synology NAS.
Brugerne er alle på forskelligt niveau, så det er en fordel at kunne supportere på alle niveauer. Du skal hurtigt kunne træde til i kritiske situationer samt holde overblikket. Du skal også på eget initiativ være opmærksom på eventuelle potentielle udfordringer, så disse ikke bliver et problem. Det bliver dit ansvar, at brugernes IT-oplevelse bliver så effektiv og gnidningsfri som muligt.
Læs hele annoncen her.
Styrelsen For It og Læring søger security & compliance operations specialist, København V og mulighed for hjemmearbejde
Vil du være med til at styrke vores operationelle it‑sikkerhed – og arbejde tværgående for at sikre stabile, sikre og compliant it-løsninger i Styrelsen for It og Læring?
Vi søger en erfaren Security & Compliance Operations Specialist med minimum tre års dokumenteret erfaring inden for it‑sikkerhed. Vi arbejder med en systemportefølje med 80 % Open Source, og vi er ambitiøse – også i forhold til operationel sikkerhed. Vi arbejder for at operationel sikkerhed skal være en integreret disciplin i udvikling og drift og ikke et separat lag. Vi søger en erfaren medarbejder, der kan udfylde en vigtig rolle og bidrage til at få operationel sikkerhed og compliance frameworks til at spille tæt sammen.
Rollen er forankret i Center for Drift, Infrastruktur og Operationel Sikkerhed (DOS), som er styrelsens centrale it-driftsenhed, og du bliver en del af vores tværgående funktion for operationel sikkerhed.
Læs hele annoncen her.
AL Sydbank søger afdelingsdirektør for Digital Enablement, København SV
Vil du sætte retning for, hvordan AL Sydbank arbejder med AI, automatisering og digitalisering – og sikre, at nye teknologier skaber reel værdi og bliver taget i brug i hverdagen?
Vi søger en afdelingsdirektør for Digital Enablement, som får det overordnede ansvar for bankens indsats inden for AI, automatisering og tværgående digitaliseringsinitiativer.
Rollen handler om at sætte retning, skabe sammenhæng og sikre anvendelse – ikke om klassisk applikations- eller platformsejerskab. Du får succes i stillingen ved at balancere strategisk retning med pragmatisk eksekvering og skabe sammenhæng mellem teknologi, governance og daglig praksis.
Læs hele annoncen her.
Københavns Kommune søger Løsningsorienteret og retningssættende Product Owner til team Adgangsstyring i Koncern IT, København NV
Som product wwner i team Adgangsstyring tager du og dit team ansvar for en sikker og stabil drift af jeres løsninger, samtidig med at I sikrer, at vi kommer godt fra start og sikkert i mål med de leverancer, vi stiller forretningen i sigte.
Udadtil er du teamets repræsentant, der sikrer en god og tæt dialog med forretningen, og indadtil koordinerer og understøtter du teamets arbejde – bl.a. ved at planlægge, prioritere og nedbryde opgaver. Alt sammen med fokus på, hvad der skaber værdi for forretningen, giver en god brugeroplevelse, er skalerbart og kan driftes på lang sigt.
Team Adgangsstyring består af fem erfarne teknikere, en udvikler – og så dig som Product Owner. Teamet drifter, vedligeholder og videreudvikler flere af Københavns Kommunes mest centrale og kritiske platforme og komponenter, som anvendes af vores mere en 35.000 IT-brugere. Du kommer derfor også til at arbejde med alt fra selvbetjeningsløsninger og IAM-platforme, til ny teknologi og metoder der understøtter nemmere og sikrere login.
Læs hele annoncen her.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.
Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?
Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.
Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.