Lucky Luke streamer også hurtigere end sin egen skygge

Den legendariske cowboy har forladt de belgiske tegneseriesider og fået sin egen franske serie, som lander på Disney+ i næste uge.

Artikel top billede

I snart 80 år har manden, der skyder hurtigere end sin egen skygge, bekæmpet forbrydere som Dalton-brødrene og Billy the Kid.

Nu får Lucky Luke mulighed for at gøre det hele forfra, men denne gang er det ikke i en tegnet version. I stedet er der tale om en live-action serie, som i første omgang består af otte afsnit og meget passende hedder ”Lucky Luke”.

Serien har Alban Lenoir i titelrollen og genopliver det mytiske vilde vesten, som oprindeligt blev skabt af den belgiske tegner Maurice De Bevere, bedre kendt som Morris, i 1946.

Lucky Luke fik dog først for alvor sit personlige særpræg, da Morris slog sig sammen med franske René Goscinny. Parret stod derefter bag 37 albums før Goscinnys død i 1977.

Den nye, franske serie gør meget ud af at ære Morris og Goscinnys historie. Endda så langt, at man på plakaten kalder serien for en hyldest til de to mestre.

Og det lykkes et godt stykke ad vejen at balancere klassisk western, action-komedie og pastiche.

Serien har mange af de samme træk, som gjorde Morris og Goscinnys Lucky Luke til noget helt særligt, også selv om denne moderne Lucky Luke både bløder og er ubarberet.

Den ensomme cowboy må også leve med at slå sig sammen med en ung kvinde, der leder efter sin forsvundne mor. Og så følger der naturligvis masser af dueller og eksplosioner, som man kan få en forsmag på i traileren.

Hvor tegneserierne fungerer så glimrende med en ensom og hurtigskydende helt i hovedrollen, skal der åbenbart lidt mere dialog og menneskelig kemi til for at skabe tv-magi i streamingens alder.

Det samme træk kan man se i Prime Videos Reacher. Han er på mange måder en art moderne Lucky Luke, der ankommer alene til et problem og løser det på sin helt egen måde.

Men ligesom i Lucky Luke får tv-versionen af Reacher oftere hjælp af en kvindelig makker end i bøgerne.

Det fungerer nu ganske udmærket i Lucky Luke, hvor vores hovedperson også på vejen møder velkendte skikkelser som Calamity Jane, Dalton-brødrene og Billy the Kid på klassisk Morris og Goscinny-manér.

Serien leger med genren, men uden at miste sit særpræg: humoristisk, lettere absurd og med en tydelig kærlighed til både western-genrens klichéer og tegneseriens egen selvironi.

Apropos ironi, så er det både sjovt og påfaldende, at den ærkeamerikanske cowboy Lucky Luke taler fransk, og byens butikker har franske navne. Men det giver selvfølgelig god mening, når helten har et belgisk ophav og i mange år blev skrevet af en franskmand.

Og så må man vel også indrømme, at Lucky Luke altid mere har været en europæisk forestilling om det vilde vesten end en autentisk amerikansk myte. Heldigvis, kan man endda sige.

Lucky Luke skyder stadig hurtigere end sin egen skygge og kan streames – på fransk – på Disney+ fra 23. marts.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S