Man tager en action-komedie fyldt med skæve gangstertyper og lejemordere, blander den med skarpe replikker og fed musik i en visuelt lækker stil og supplerer med en klassisk historie om hævn og kærlighed.
Og nåh ja, til sidst tilføjer man en tidsmaskine.
Ud af de ingredienser får man den yderst underholdende film ”Mike & Nick & Nick & Alice”, som netop er landet på Disney+.
Det er ikke just studenterhuen, der trykker den moderne gangster Jimmy Boy (Jimmy Tatro), som i begyndelsen af filmen kommer ud af fængsel efter en årrække.
Han bliver budt velkommen tilbage med en stribe fester, arrangeret af hans far, gangsterbossen Sosa (Keith David), som vil bruge anledningen til at dræbe den stikker, der sendte sønnen i fængsel.
Det er op til Sosas løjtnant Nick (Vince Vaughn) at overdrage stikkeren til den berygtede lejemorder The Baron, som ikke bare dræber sine ofre, men også spiser dem
Nick bruger dog lejligheden til at udpege sin ven, den unge håndlanger Mike (James Marsden), som stikkeren, fordi Mike har en affære med Nicks kone Alice (Eiza Gonzalez), mens den ægte stikker faktisk allerede er død.
Men da The Baron får sine lyster stillet med Mike, fortryder Nick inderligt sit valg.
Og det er så her, der pludselig kommer en tidsmaskine ind i billedet – og fremtidens Nick får én chance for at ændre på fortiden, for tidsmaskinen bliver hurtigt ødelagt.
Det er naturligvis også derfor, at Nick optræder to gange i filmens titel, for Vince Vaughn får muligheden for at spille den samme karakter i to forskellige tidsversioner. Samtidig.
Hvordan det spiller an, skal selvfølgelig ikke afsløres her, men ”Mike & Nick & Nick & Alice” er en film, som ville have været en fornøjelse at opleve i biografen med masser af popcorn. Den fungerer dog tilsvarende godt som streaming-film.
Det er ikke en film, der tager sig selv for seriøst, og man kan ikke lade være med at tænke på en klassisk tidsrejse-film som Back to the Future eller en serie som Doctor Who.
Instruktøren BenDavid Grabinski har også selv skrevet manuskriptet. Det kunne måske have været sjovt, hvis tidsmaskinen ikke var blevet ødelagt så tidligt, men omvendt giver det en særlig stemning for hovedpersonerne at vide, at de kun har én chance for at ændre på den oprindelige tidslinje.
Resultatet er en film, der ikke genopfinder action-komedien, men den har masser af energi, skarp timing og god musik – og en tidsmaskine. Det er altså en god kombination.
