Unit IT ansætter ny topchef – Jess Julin Ibsen fratræder efter tre år

Efter tre år stopper Jess Julin Ibsen som topchef for Unit IT og overlader rorpinden til Thomas Lausten, der blandt andet har en fortid hos Milestone Systems.

Artikel top billede

(Foto: Unit IT)

Det danske it-selskab Unit IT fra Middelfart har fået ny topchef.

Det oplyser selskabet på LinkedIn.

Ny direktør bliver Thomas Lausten, der har erfaring fra it-sikkerhedsbranchen, hvor han blandt andet har haft direktørposter hos Siemens og det danske videoovervågningsselskab Milestone Systems samt været administrerende direktør for det tyske videoovervågningsselskab Mobotix.

Jess Julin Ibsen har stået i spidsen for selskabet de seneste tre år, og han oplyser selv i et opslag på LinkedIn, at han med virkning fra 7. april har valgt at træde tilbage og vil fortsætte i en rolle som strategisk rådgiver for Unit IT’s moderselskab.

”Samtidig er jeg på et punkt i min karriere, hvor jeg gerne vil bruge min energi anderledes. Når det er sagt, trækker jeg mig ikke fra Unit IT, men vil fortsat være tæt knyttet til virksomheden som strategisk rådgiver for vores moderselskab, USTC. I den rolle vil jeg fortsat støtte den fremadrettede rejse, herunder hjælpe med at realisere synergier på tværs af koncernen inden for it-infrastruktur, cybersikkerhed og AI,” skriver han på LinkedIn.

Unit IT er ejet af den familieejede USTC-koncern, der er ejet af den fynske rigmand Torben Østergaards og hans familie.

Ifølge det seneste regnskab har Unit IT 244 medarbejdere, og selskabet omsatte i det seneste regnskabsår for 482 millioner kroner og kom ud af året med et underskud på 14 millioner kroner.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S