EU vil have Google til at åbne for sin søgedata, så andre kan få adgang: Se her hvad Google svarer EU

Tredjeparts-selskaber skal have adgang til Googles søgedata, mener EU. Googles svar er klart og tydeligt.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Google skal give andre søge-selskaber adgang til selskabets massive mængder af søgedata.

Sådan lyder et nyt forslag fra EU-Kommissionen, som er nået frem til, at Google på den måde vil kunne leve op til reglerne i EU-loven Digital Markets Act, som sigter mod at tøjle de store og dominerende tech-giganters fremfærd i Europa.

EU vil have, at Google giver andre søgemaskiner adgang til eksempelvis ranking, søgninger (de såkaldte 'querys') og en række andre data.

Google er den ubetinget største og dominerende søgemaskine i EU, og adgangen skal give selskabets konkurrenter 'mulighed for at optimere deres søgetjenester og udfordre Googles position inden for søgning," lyder det fra EU-Kommissionen.

Google har imidlertid ikke tænkt sig uden videre at åbne for sin skattekiste.

Selskabet meddeler, at det vil kæmpe imod udleveringen af data med alle midler. Får tredjepart adgang til de pågældende data, vil det blive en trussel mod forbrugerne, mener Google.

"Flere hundreder millioner europæere viser tillid til Google ved at [give os] deres mest følsomme søgninger - inklusive private spørgsmål om helbred, familie og økonomi. Kommissionens forslag vil tvinge os til at udlevere denne data til selskaber, der har meget dårlig beskyttelse af privacy," lyder det fra Google.

Der er indtil videre kun tale om et forslag, der nu sendes i høring.

EU konkluderede for et års tid siden, at Google brød Digital Markets Act.

Google har siden 2017 betalt næsten 10 milliarder euro i den europæiske bødekasse som betaling for diverse overtrædelser af EU's lovgivninger.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos