Apples salg af laptops buldrer frem: På vej til at overhale Dell som verdens tredjestørste

Apples satsning på billige enheder, eget økosystem samt high-end enheder giver gevinst: Vinder store markedsandele på laptop- og smartphone-markedet.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Apple er i fuld færd med at cementere sin position som klodens førende hardware-producent.

Stigende komponentpriser synes nemlig ikke at være til hinder for Apples hardware-forretning, som ifølge en række analysehuse vinder store markedsandele.

Tværtimod står 2026 til at blive et vinderår for tech-giganten, hvor satset på budget-venlige maskiner i en tid med stigende pc-priser vil give gevinst.

Neo-effekt

Apples laptop-forretning står ifølge analysehuset Sigmaintell til for første gang nogensinde at hente en global podieplacering i 2026.

Det skriver ZDNet Korea.

Denne rapport viser, at Apple estimeres til at sælge 22 procent flere laptops i 2026 end i 2025. Det er til trods for, at det globale marked samtidig forventes at skrumpe ind med hele otte procent grundet stigende komponent-priser.

Salgsfremgangen får Apple til at vippe Dell af pinden som den globale treer, når det gælder laptop-salg, mens det vurderes, at et styksalg på 28 millioner enheder vil række til en samlet markedsandel på 15,5 procent – en markant fremgang i forhold til 11,7 procent i 2025.

Til sammenligning kan markedets nummer et og to, Lenovo og HP, mønstre markedsandele på henholdsvis 23,7 og 21,5 procent.

Apples fremgang tilskrives fire af selskabets unikke styrker på markedet.

Først fremhæves selskabets spritnye budget-model, Macbook Neo, som en ny indtægtsstrøm blandt pressede budget-producenter.

Derefter har selskabet en unik position takket været sin egenudviklede hardware kombineret med en stærk forhandlingsstyrke qua selskabets størrelse, når der skal forhandles hukommelses-chips.

Sidst fremhæves selskabets service-forretning, hvor tjenester såsom iCloud eller Apple Music hvis brede marginer tillader en skarpere prissætning.

Den nye budget-model risikerer dog at kannibalisere noget af salget af dyrere enheder, noteres det.

iPhonen sejrer, når andre taber

Lignende tendenser kan man finde i smartphonemarkedet, fremgår det af analysehuset Counterpoints seneste kvartalsopgørelse.

Til trods for et marked i krise, hvor antallet af solgte smartphones er faldet med seks procent i forhold til året før, er det lykkedes Apple som den eneste større mobilproducent at få fremgang.

Målt over året er styksalget vokset med fem procent hos Apple, mens klodens nummer et på markedsandele, Samsung, ser sit mobilsalg skrumpe med seks procent.

Også her bemærkes det at ”Apple er det mest hærdede brand mod hukommelseskrisen takket været sin high-end portefølje og en højt integreret forsyningskæde,” som det lyder i rapporten.

Det er dog særligt selskabets mere prisvenlige iPhone 17, der har båret væksten i år, noteres det.

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job