Prisen er eksploderet efter ballade: Så meget skal kineserne nu betale for en Nvidia B300-server

Told, amerikansk handelskrig og meget høj efterspørgsel har fået prisen på Nvidia-udstyr til at eksplodere i Kina. Se hvor meget Nvidias rtop-server nu koster i Kina.

Artikel top billede

(Foto: PR-foto)

Høj efterspørgsel i kombination med en række import- og handelsbarrierer har fået prisen på Nvidias eftertragtede datacenter-udstyr til at eksplodere i Kina.

Siden nytår er prisen for Nvidias top-server, B300, blevet fordoblet i Kina, hvor prisen på en enkelt server nu har rundet syv millioner yan, skriver Reuters.

Det svarer til syv millioner kroner.

Herhjemme koster en B300-server omkring fire millioner kroner.

Medvirkende til, at priserne i Kina er strøget i vejret er, at de kinesiske myndigheder i foråret med flere store kampagner gik efter at få sat en stopper for server-salget på det såkaldte grå marked, hvor chip og udstyr har fundet vej til det kinesiske marked via uigennemsigtige kanaler.

Nvidia sælger ikke officielt B300-servere i Kina på grund af amerikanske forbud og meddeler til Reuters, at selskabet ikke 'leverer service eller support' til systemerne.

Der findes flere kinesiske chip-leverandører, men de er langtfra i stand til at dække behovet.

Nvidia-serverne er dyre, selv om mange kinesiske datacenter-operatører er lunkne ved at anvende serverne, som der alene på grund af deres amerikanske ophav er en indbygget risiko ved at anvende i Kina med en uforudsigelig Donald Trump ved roret i USA.

Ifølge Reuters har knapheden på B300 og andre AI-servere i Kina fået mange til at vende sig mod muligheden for at leje kapacitet. Det har fået priserne på leje til at stige markant.

Brugen af kinesiske AI-modeller er alene i det seneste år blevet tredoblet
Selskaber som MiniMax, Zhipu og Alibabas Qwen har således meldt om mangedobling af token-forbruget på deres modeller.

Huawei og andre kinesiske chipproducenter forsøger for tiden at udfordre Nvidia på det kinesiske marked, hvor Nvidia sidder på 55 procent af markedet, mens konkurrenten

AMD, der også er amerikansk, har en andel på fire procent.

USA har formelt godkendt, at Nvidia kan eksportere den mindre slagkraftige H200-chip til Kina, men eksporten er endnu ikke kommet i gang på grund af politisk usikkerhed.

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S