Det står muligvis ingen steder skrevet, at spændingsromaner om hårdkogte, plagede og tragedieramte detektiver absolut skal have et okkult tilsnit, syrede bipersoner og en hel del humor.
Det skader dog heller ikke nødvendigvis, og John Connollys ”Every Dead Thing” har det hele og mere til.
Oplægget kan stå på bagsiden af en papirserviet: Fordrukken politiefterforsker kommer hjem og finder sin hustru og unge datter dræbt og grotesk tilredt.
Mange tror, at han selv har gjort det, så hovedpersonen Charlie Parker – ja, ligesom jazzmusikeren – må sparke tømmermændene på porten og selv lede efter morderen.
Vejen fører ham fra New York og hele vejen til sydstaternes grågrønne, grumsede sumpe.
Og hvem slog så familien ihjel? Ja, det får man faktisk – modsat mange andre serier – svar på allerede i første bog. Talrige andre sære og grusomme mysterier dukker til gengæld op i de følgende bind.
Undertegnede skal være den første til at indrømme, at det alt sammen lyder en anelse corny.
Men på en eller anden måde fungerer det alligevel. I hvert fald godt nok til, at Connolly indtil videre har skrevet 23 bøger i serien om den hårdt plagede Parker; den seneste – A River Red With Blood – udkom i foråret.
Seriens bøger adskiller sig på mange måder fra langt de fleste andre krimiserier. Ikke bare ved at være usandsynligt dystre, men også ved undervejs at inkludere et gennemført bizart udvalg af medvirkende.
Vel at mærke i det omfang, at man kan kalde dem alle ”personer” i traditionel forstand.
Skurke og bipersoner omfatter bl.a. nådesløse rabbinere, dæmoner, faldne engle, semiovernaturlige hævnere, internationale kunstsvindlere, nazister, spøgelser og andet godtfolk. Alle væver de sig ind og ud mellem hinanden i de efterhånden talrige bøger.
Undervejs får Parker også hjælp af en broget skare.
Heriblandt en lejemorder med begyndende samvittighedskvaler og dennes kæreste, der har en lang karriere som listetyv bag sig. Her er også en FBI-agent, der mere opfatter lovens bogstav som et ubekvemt forslag end som noget, man absolut skal overholde.
Og fra femte bog, ”The Black Angel”, og frem optræder et par køleskabsstore og tungt medicinerede slagsbrødre af italiensk herkomst, der af uransagelige årsager holder næsten lige så meget af Parker som af deres mor (og af deres specialbyggede monstertruck).
Nogle bøger er klart stærkere end andre. Men ”Every Dead Thing” er et godt sted at starte på en serie, der er blevet særdeles populær internationalt, men som af uvisse årsager aldrig rigtig er slået igennem herhjemme.
Måske er serien for dyster. Måske er præmissen simpelthen for sær for et mere jordbundet skandinavisk publikum, der foretrækker krimier med IKEA-møbler og (nogenlunde) normale mennesker af kød og blod.
Men hvis man – som Leonard Cohen synger – want it darker, er der ikke mange, der gør det helt så godt som John Connolly.
