Hvad gør man, når man nødlander med sit rumskib på den fremmede planet Jorden og kommer til at dræbe en lokal beboer i en mindre by i Colorado?
Hvis man har tilstrækkelig avanceret teknologi, kan man jo overtage den dræbte beboers krop og identitet og skjule sig for øjnene af byens indbyggere.
Med den opgave klaret har man præmissen på plads for den fremragende sci-fi-komedieserie ”Resident Alien”, hvis sidste to sæsoner netop er landet på Netflix.
I en tid, hvor selv succesfulde serier får øksen efter en sæson, er der noget tilfredsstillende ved en serie med fire sæsoner, som faktisk har en slutning, der tydeligvis forsøger at samle trådene og hovedpersonernes personlige udvikling.
I Resident Alien møder vi først og fremmest det lokale rumvæsen, som både har dræbt lægen Harry Vanderspeigle og overtaget hans identitet.
Han bliver spillet af Alan Tudyk, der selv har en fortid ude fra rummets dybder. Han spillede nemlig Hoban ”Wash” Washburne i den prisvindende serie Firefly, ligesom han lagde stemme til droiden K-2SO i Rogue One og Andor i Star Wars-universet.
Alan Tudyk lægger en formidabel mimik til den strandede alien, som hurtigt er nødt til at lære, hvordan man begår sig som menneske og læge i den lille by Patience.
Det bliver selvfølgelig ikke nemmere af, at han faktisk er landet på Jorden for at udslette hele befolkningen.
Til det formål skal han først finde resterne af sit rumskib og sit masseødelæggende våben, hvilket kan være svært i den dybe sne i Colorados bjerge.
Samtidig bliver han påvirket af at have påtaget sig en menneskelig krop, så han pludselig begynder at kunne mærke følelser og moralske dilemmaer, efterhånden som han og seerne kommer til at lære flere af byens indbyggere at kende.
Fortællinger fra det klassiske small-town America udgør nærmest deres egen genre: Tænk for eksempel på Twin Peaks, Stranger Things, Fargo og Back to the Future. Men genren får nye dimensioner, når der flytter et rumvæsen ind.
Alle mødes i den lokale diner. Byens spidser som borgmesteren, sheriffen og lægen kender alle, for de fleste har gået i skole sammen.
Så det er naturligvis ikke nemt, når man samtidig skal sørge for at få udslettet alle.
Og det er bestemt også upraktisk, når det går op for Harry Vanderspeigle (hans oprindelige navn kan ikke udtales af mennesker), at der er et barn i byen, der kan gennemskue hans forklædning.
At dræbe et uskyldigt barn i en amerikansk by kræver sit rumvæsen, især fordi den pågældende dreng viser sig at være en svær nød at knække.
Resident Alien byder også på en stribe fornøjelige og genkendelige referencer fra andre sci-fi-historier med alt fra bortførelsesfortællinger, Men in Black, de grå aliens og behovet for at ringe hjem.
Ved siden af Harry Vanderspeigles fortrædeligheder følger vi krimigåden om et mord, en afrevet fod, agenter fra myndighederne, indfødte amerikanere og byens sorte sherif, der insisterer på at blive kaldt Big Black.
Det er alt sammen alt for meget af det gode, men… på den gode måde.
Man kan derfor roligt kaste sig over de fire sæsoner af Resident Alien, velvidende at man ikke pludselig bliver skuffet over en aldrig opklaret cliffhanger, fordi serien får en tilfredsstillende slutning.
