Presset OpenAI i opsigtsvækkende forslag: Inviterer den amerikanske stat og Trump ind som medejer

Washington skruer op for presset mod de største AI-selskaber. Nu forsøger OpenAI at svare igen med et forslag, der kan ændre forholdet mellem staten og AI-industrien.

Artikel top billede

(Foto: The White House)

OpenAI forsøger angiveligt at dæmpe presset fra Washington med et opsigtsvækkende forslag.

Ifølge Financial Times har selskabet foreslået at give den amerikanske stat en ejerandel på fem procent i OpenAI.

En ejerandel af den størrelse vil være omkring 42,6 milliarder dollar værd, hvis man tager udgangspunkt i OpenAI’s seneste værdiansættelse på 852 milliarder dollar.

Det svarer til en ejerandel til en værdi på knap 280 milliarder kroner, som den amerikanske stat kan få i OpenAI.

Ifølge Financial Times har OpenAI-topchef Sam Altman argumenteret for, at en offentlig ejerandel vil være den bedste måde at lade befolkningen få del i gevinsten fra kunstig intelligens.

Forslaget skulle være blevet luftet i indledende drøftelser med Trump-administrationen.

Ikke kun OpenAI

Ifølge Financial Times er forslaget fra OpenAI en del af en bredere model, hvor Washington ikke kun får en ejerandel i OpenAI.

Tanken er, at den amerikanske stat gennem et statsligt investeringsredskab skal eje fem procent af hver af de førende amerikanske AI-udviklere.

Det kan ifølge mediet omfatte selskaber som Anthropic, Google og Meta.

Det er dog uklart, om nogen af de selskaber vil acceptere OpenAI’s forslag.

Hverken Det Hvide Hus, OpenAI, Anthropic, Google eller Meta har ifølge mediet ønsket at kommentere på sagen.

Pres på AI-selskaberne

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor de største amerikanske AI-selskaber er under voksende pres fra flere sider.

Det skyldes blandt andet bekymringer i Washington om cybersikkerhedssårbarheder i de mest avancerede AI-modeller på den ene side, alt imens konkurrencen fra kinesiske open source-modeller, der nærmer sig de bedste amerikanske modeller i kvalitet, men kan være markant billigere, presser selskaberne fra den anden side.

Dette pres blev helt konkret i begyndelsen af juni, da Anthropic blev beordret til at lukke for adgangen til sine mest avancerede Mythos- og Fable-modeller for at efterleve et amerikansk eksportkontroldirektiv.

I denne uge oplyste selskabet bag Claude-platformen, at man igen havde fået lov til at genåbne adgangen til modellerne, efter at selskabet havde taget skridt til at imødekomme de amerikanske myndigheders sikkerhedsbekymringer.

Ikke nye drøftelser

Forslaget om mulig statslig ejerandel i selskabet er ifølge mediet ikke nyt og har været drøftet i mere end et år.

OpenAI-topchef Sam Altman skulle første gang have fremlagt idéen direkte for Trump-administrationen i begyndelsen af 2025.

I april foreslog OpenAI desuden at oprette en såkaldt “public wealth fund”, der skulle eje aktiver, som kunne lukrere på værdistigningen i AI-selskaber og fordele de økonomiske gevinster til offentligheden.

Trump-administrationen har tidligere taget ejerandele i private selskaber ved at investere i Intel, IBM og selskaber inden for kvanteteknologi og kritiske mineraler.

Den amerikanske stat fik sidste år en ejerandel på 10 procent i Intel efter en investering på 8,9 milliarder dollar i chipproducentens aktier.

I maj sagde Donald Trump, at han burde have bedt om en større ejerandel i Intel.

Den amerikanske præsident har tidligere beskrevet det som "en smuk ting", at USA tager ejerandele i AI-giganterne, fordi det ifølge ham vil gøre amerikanerne til "partnere i denne revolution".

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,