Rekordlavt antal starter på en it-uddannelse om få uger: Ni procent færre har valgt at studere bits and bytes

Til september starter 6000 unge mennesker på landets videregående it-uddannelser. Det er en foreløbig bundskraber. Frygten for at AI kommer til at overtage jobbet spiller nøglerolle, påpeger Mette Lundberg fra IT-Branchen.

Artikel top billede

Om få uger tænder årets nye it-studerende skærmene og skriver det obligatoriske: Hello World. To ord, der er programmørfagets dåbsattest. Beviset på, at koden kører, og at man er lukket ind i klubben. I år bliver klubben mindre.

Faktisk har antallet de seneste mindst fem år ikke været lavere.

Det viser de nyeste tal for optagelser på landets videregående uddannelser, som i dag er blevet publiceret.

I år starter 6.064 på en it-uddannelse ifølge forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsmninisteret.

Det er ni procent færre end sidste år. Og det er også lavere end samtlige år siden 2022.

Men særligt optaget på de såkaldte ledighedsdimensionerede uddannelser er skrumpet en femtedel. Faldet er så stort, at det er årsagen til, at ni procent færre tager på en it-uddannelse.

De ledighedsdimensionerede uddannelser dækker ifølge ministeriet over uddannelser, hvor der er “systematiske ledighedsproblemer” for nyuddannede.

Men mange af de uddannelser har dog stadig ledige pladser.

Frygt for AI tager jobbet

Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation hos IT-Branchen, mener det skyldes, at de unge frygter, at AI kommer til at overtage mange it-jobs.

”AI har i år sat et klart aftryk på de unges uddannelsesvalg. Usikkerheden om hvad AI-udviklingen betyder for udviklingen på jobmarkedet har skræmt de unge væk fra en række it-uddannelser,” udtaler hun i en pressemeddelelse.

Den seneste tid har en række af de mest toneangivende it-selskaber også barberet staben ned gevaldigt.

Det gælder både Microsoft, Oracle, Amazon - men også hos de danske banker har hundredvis af it-folk skulle finde et nyt job. På forskellige måder er der blevet hentydet til, at afskedigelser skyldes mulige effektiveringsgevinster ved AI.

Men tal for IT-Branchen viser, at frygten ikke bør sætte sig fast hos de unge, fordi når de endelige er færdige med deres uddannelser, så skal deres evne nok være efterspurgte.

De potentielle jobs kommer dog til at være specifikke forudser Mette Lundberg, når hun gnider på spåkuglen.

”Vores analyser viser, at vi får brug for nye og mere specialiserede kompetencer, som AI og machine learning,” forklarer Mette Lundberg.

Annonce

Collectia A/S

Cyber Security Engineer

Københavnsområdet

Styrelsen For It og Læring

Forretningsanalytikere til tilskuds- og uddannelsesadministration

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job