Test: Nu får du high-end-egenskaber i en prisoverkommelig robotstøvsuger

Roborock Qrevo 2 Pro har næsten alle de egenskaber, du normalt forbinder med en high-end-robotstøvsuger til tæt på 10.000 kroner, men markedets udvikling giver din nu nærmest det samme til den halve pris.

Artikel top billede

Den nye model har kameraer på fronten og en radar i toppen, der scanner rummet konstant. Bagved står dockingstationen, som også indeholder tanke til vand. (Foto: Peter Hyldahl/Computerworld)

En gylden regel inden for megen forbrugerelektronik er, at du blot skal købe sidste års topmodel – så får du topspecifikationer til halv pris.

I dette tilfælde kan du også bare købe den nye model og reelt få alle de topfunktioner, som topmodellen indeholdt, men til halv pris.

Fuld damp på kedlerne

Det er i hvert fald tilfældet med Qrevo 2 Pro, der nærmest på kronen koster det halve af topmodellen Saros 20, som alt efter variant kostede omkring 10.000 kroner, da den kom frem.

Således får du en sugestyrke på 25.000 Pa, kantmopning og vask af mopperne, der bruges til gulvvask, ved 75 grader, så de bliver rengjort ekstra grundigt.

Den kan også bevæge sig over mindre dørtrin på op til fire centimeter, og mopperne kører ud til siderne, så den kommer helt ud i krogene.

Kraftige tæpper kan være op til tre centimeter tykke, hvor den benytter sin løfteteknik til at komme igennem og helt i bund af tæppet.

Alt styres fra den samme app som hos de øvrige modeller, og denne fungerer ret fremragende. Den er nemlig opbygget, så du let kan benytte den til det mest basale, men med et par klik er du inde i menuerne, hvor du kan nørde med, hvor meget den skal vaske, hvor grundigt den skal støvsuge og så videre.

Her finder du også en funktion, så du kan løfte den fysisk og tage den med til et andet rum – for eksempel på første sal – uden at skulle tage dockingstationen med.

Detaljer som, at du kan skrue ned for lyden fra robotten, der fortæller, hvad den er i færd med, er rare – ligesom stemmestyringen fungerer akkurat lige så godt som hos topmodellerne.

Ligesom topmodellerne er der dobbelt filter, så støvet filtreres effektivt fra.

Nydelig og enkel indpakning

Selve dockingstationen er nydelig med runde kanter og er på dette punkt flottere end førnævnte Saros 20.

Øverst finder du en tank til rent vand til gulvvask og en til det beskidte vand. Her bør du (det gælder alle robotstøvsugere) benytte kalkfrit vand, da enheden ellers med tiden vil tage skade.

Har du ikke en enhed til afkalkning, kan du som jeg købe den billigste kildevand i det lokale supermarked. Vaskedelen bruger overraskende lidt vand, selv på store flader, og i mit tilfælde koster det mig under fem kroner om måneden at bruge den løsning. Som bonus kan jeg fortælle alle, der vil høre det, at du skam vasker gulv i det fineste kildevand.

Under vandbeholderne finder du støvsugerposen, hvor alt snavs bliver suget op efter endt støvsugning.

Du skal selv påfylde vaskemiddel i vandbeholderen, og her adskiller den sig fra topmodellerne, der har en indsats med automatisk dosering.

Næsten toppræstation

I forhold til Saros 20 og lignende topmodeller håndterer Qrevo 2 Pro rengøringen reelt lige så godt. Jeg kan ikke se eller mærke forskel på hverken gulve eller gulvtæpper. Det samme gælder hastigheden.

Selv de lodrette bordben, der skal forceres på et gulvtæppe, håndterer den på helt samme facon som den dyrere model. Det sker ved, at den ser ud til at sidde fast, rykker lidt tilbage, giver "gas" og nærmest hopper over. Ret underholdende – og effektivt.

Støvsugning af et rimeligt tykt gulvtæppe klarer den fint, ligesom den kommer helt ud i hjørnerne på trægulvet.

Den er en smule ringere til at håndtere kabler, hvor den lettere bliver viklet ind, end jeg har oplevet med Saros 20. Dertil er den på grund af sit lille tårn på toppen heller ikke helt så lav som topmodellerne. Det har reelt kun betydning, når den skal ind under meget lave senge eller reoler.

God – men se dig for

Direkte sammenlignet med den dobbelt så dyre topmodel kommer det billigere alternativ omkring 90 procent i mål.

Rengøringen er reelt lige så god, og den kan næsten håndtere de samme forhindringer. Den er ringere til kabler, og du skal også leve med selv at påfylde rengøringsmiddel.
Alt i alt leverer den en toppræstation til en fornuftig pris, men der er mange andre gode bud på markedet, som den skal konkurrere med.

Husk også, at den topmodel, jeg sammenligner den med, nu har været på markedet i et stykke tid, og den kan derfor købes for blot 500-900 kroner mere end den testede model, og på den måde løber den ind i paradokset jeg skrev i indledningen. Derfor må jeg nøjes med at smide et tretal med pil opad.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job