Apple giver sig efter tysk pres: Ændrer i tracking-funktion i hele EU

Apple ændrer efter pres fra Tyskland i sine tracking-funktioner.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Inden for de kommende måneder ændrer Apple i sine omstridte samtykke-funktioner for iPhone- og iPad-brugere i Europa.

Det betyder, at iPhone- og iPad-brugere i Europa fremover skal præsenteres for en ny popup, når de anmodes om at give samtykke til, at tredjepart-apps tracker dem på tværs af apps eller hjemmesider.

Apple har krævet samtykke siden 2021, da selskabet med lanceringen af iOS 14.5 indførte den såkaldte App Tracking Transparency-funktion - også kaldet ATT.

Med den blev det påkrævet, at alle iPhone og iPad-brugere via en pop up skulle have tilsagn fra brugerne, hvis de skulle kunne tracke deres adfærd på tværs af andre apps og websider til brug for målrettet annoncering.

Apple indførte imidlertid to forskellige pop up-versioner: En til sine egne løsninger med milde formuleringer og en med mere markante advarsler om, hvad tracking kunne medføre. Denne gjaldt tredjepart-apps.

Det fik mange konkurrenter til at rase - ikke mindst Facebook var dengang meget højlydt i sin kritik. Facebook vurderede dengang, at funktionen kostede selskabet milliarder af dollar.

Og nu ændrer Apple nu formuleringerne efter en ny afgørelse hos de tyske konkurrencemyndigheder.

Her er konklusionen, at ATT i sin nuværende opbygning er konkurrenceforvridende og har til formål at sætte Apples rivaler i en dårligere position.

Det skyldes blandt andet ifølge tyskerne, at pop-up-meddelelserne for eksterne apps benytter det, der kaldes afskrækkende formuleringer og visuelle advarsler, der ansporer brugerne til at afvise tracking.

Mens Apples egne apps og reklametjenester samtidig er underlagt lempelige og neutrale samtykke-vilkår.

Euronext skriver, at Apple med en ny aftale med tyske Bundeskartellamt nu får fire måneder til at indføre en helt ny pop up for samtykke til tredjepart-apps.

De skal redesignes helt fra bunden, og alle formuleringer, der kan tolkes i retning af at opfordre til at afvise anmodningen, skal fjernes - herunder tekst, symboler og lignende, så anmodningerne bliver visuelt og sprogmæssigt neutrale, som det hedder.

Sådan skal det være i de kommende syv år, lyder aftalen. I den periode vil tyskerne indsætte en observatør, der løbende skal følge, at Apple overholder aftalan.

Apple meddeler, at ATT ifølge selskabets vurdering hele tiden har 'leveret en klar, let-forståelig og nem måde for brugerne at kontrollere deres data på.'

"Men vi er efter anmodning fra Bundesskartel gået med til at ændre i tekst og format," lyder det fra selskabet.

Det hører med til billedet, at Apple tidligere har indkasseret store bøder i både Italien og Frankrig for ATT-funktionens opbygning.

Læs om ATT:

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory