Forsvaret køber kommando-system fra Terma: Kan opdage dronetrusler med hjælp fra kunstig intelligens

Et nyt dronesystem fra Terma skal hjælpe det danske forsvar med at kunne opdage dronetrusler ved kritisk infrastruktur.

Artikel top billede

(Foto: Terma)

I fremtiden skal det danske forsvar være bedre til at opdage droner i luftrummet.

Derfor har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) indgået en aftale med den danske forsvarsvirksomhed, Terma, om levering af et kommando- og kontrolsystem til dronebekæmpelse.

I en pressemeddelelse oplyser FMI, at systemet kan forbinde forskellige typer af sensorer og skabe et dronesituationsbillede og dermed bidrage til, at Forsvaret både kan opdage og reagere på dronetrusler i det øjeblik, de opstår.

”For at forsvare os selv skal vi kunne eliminere fjendtlige droner i vores luftrum. Vi samler nu vores droneovervågning fra hele landet i realtid, så vi effektivt kan reagere på eventuelle trusler. Det er et stort skridt mod at øge beskyttelsen mod droner over Danmark, der effektivt kan opdage og eliminere fjendtlige droner,” siger forsvarsminister Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.

Bygger på dansk backbone

FMI oplyser, at systemet er bygget på Termas data-backbone, Helion, der er under dansk kontrol. Det betyder blandt andet, at sensordata vil være under dansk kontrol, samtidig med at teknologier fra flere forskellige leverandører kan blive integreret med løsningen.

I den forbindelse oplyser FMI, at det vil være muligt at bruge kunstig intelligens til at forbinde sensorer og dermed identificere droneaktivitet samt prioritere de forskellige hændelser.

”Jeg er glad for at underskrive denne aftale, som fremadrettet vil styrke Danmarks evne til at have et opdateret dronesituationsbillede. Denne nye aftale med Terma er en vigtig hjørnesten i det igangværende arbejde med opbygningen af en stærk anti-dronekapacitet såvel i Forsvaret som i dansk industri,” siger chefen for FMI, generalløjtnant Per Pugholm Olsen, i pressemeddelelsen.

Ifølge FMI kan løsningen bruges til droneovervågning ved kritisk infrastruktur som eksempelvis lufthavne, havne, energianlæg og militære installationer.

DR oplyser, at Terma tidligere har solgt det samme system til det norske forsvar, og at det ligeledes anvendes i Heathrow Lufthavn.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job