Kræver højere danske patent-erstatninger

Et nyt lovforslag skal gøre det dyrere at stjæle andres ideer og opfindelser i Danmark. Forslaget er bare ikke vidtgående nok, lyder kritikken fra Dansk Industri.

Erstatningsbeløbet skal fremover fastsættes efter, hvad snylteren uretmæssigt har tjent. Sådan lyder den mest radikale ændring i et nyt lovforslag om erstatning for krænkelse af immaterielle rettigheder.

Hidtil har offeret skullet dokumentere tabet, hvilket kan være umuligt især for mindre virksomheder. Forslaget udspringer af EU's direktiv for retshåndhævelse og ventes fremsat til november.

– Vi har i høj grad brug for regler, der er mere på patenthavernes præmisser. Som det er nu, er erstatningerne typisk helt ude af proportioner med de tab, patenthaverne har haft, netop fordi det er en særdeles vanskelig sag at dokumentere. Eksempelvis for en lille mand som går glip af gevinsterne ved sit patent, siger Jørgen Møller.

Han er er partner i rådgivningsfirmaet Patentgruppen og roser intentionerne i forslaget. Han pointerer, at det i Danmark er lige lovlig risikofrit at krænke andres rettigheder.

Danmark er det land i EU, der giver de laveste erstatninger for patent- og varemærkekrænkelser. Formålet med direktivet er netop at få skabt mere ensartede betingelser for at håndhæve rettighederne i landene, fordi krænkelser af immaterielle rettigheder griber om sig.

At en stramning er på vej modtages med begejstring af både industri og rådgivere, men hele vejen rundt kritiseres lovforslaget for ikke at være vidtgående nok. Advokater vurderer, at det nok vil virke præventivt i et vist omfang, men at det er mindre vidtgående end eksisterende regler i flere andre europæiske lande.

Dansk Industri (DI) efterlyser størst mulige erstatninger og kritiserer i sit høringssvar, at der ifølge lovforslaget skal lægges vægt på enten den forurettedes tabte fortjeneste eller krænkerens uretmæssige gevinst. Det bør være både og.

Ydermere bør det være den krænkede parts ret at vælge, hvilken model erstatningen opgøres efter, frem for rettens skøn – som forslaget lægger op til, mener Dansk Industri.

– Men grundlæggende er der en bredere mulighed for at gøre krav gældende, og det, synes vi, er rigtig positivt, siger Trine Kreiser, der er juridisk konsulent i Dansk Industri.

DI understreger, at krænkelse af immaterielle rettigheder er et stigende problem for danske virksomheder mange steder i verden, og at virksomhederne ofte står magtesløse over for krænkelser både i Europa, Kina og andre steder.

Både Dansk Industri og Advokatrådet angriber også, at forslaget lægger op til at fjerne muligheden for at få erstatning, når synderen handler i god tro.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, som bringer et tema om patenter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura