Rootkit-orm løs på beskedtjeneste

Den første orm, som spreder sig via en beskedtjeneste og samtidig benytter sig af et rootkit, er fundet på AOL's AIM-tjeneste, oplyser sikkerhedsfirma.

Et amerikansk sikkerhedsfirma hævder at have fundet, hvad der meget vel kan være den første orm med rootkit-funktion, som spreder sig via en beskedtjeneste.

Rootkit dækker over en særlig type ondsindede programmer, som kan skjule sig for brugeren og antivirusprogrammer på systemet.

Nu har firmaet Facetime Security Labs fundet en orm, som spreder sig via AOL's beskedtjeneste AIM.

Det sker i form af en besked med et link, som ser ud til at komme fra en person, der har modtageren på sin liste over kontaktpersoner.

Klikker modtageren på linket, vil webstedet forsøge at installere en række ondsindet software og heriblandt altså et rootkit, som åbner en bagdør til systemet.

Derudover installeres en lang række spyware og adware-programmer og ormen forsøger at lukke antivirusprogrammerne.

Ondsindet kode spredt via beskedtjenester udgør en særlig risiko, fordi modtageren ofte vil have stor tiltro til det, han modtager fra en kontaktperson.

Det er således ret almindeligt at sende beskeder, som blot indeholder et link til en hjemmeside, som afsenderen ønsker, at modtageren skal se.

Denne praksis forsøger virus-programmørerne at udnytte ved at sprede orme som links via beskedtjenesterne.

I det konkrete tilfælde tyder meget på, at der er tale om et eksperiment fra bagmændenes side, da den ondsindede kode blev downloadet fra en ellers tom hjemmeside, som derved kunne vække modtagerens mistanke.

Firmaet Facetime valgte at udsende en advarsel på grund af, at et rootkit var del af den ondsindede pakke.

Denne type ondsindede programmer er ikke bare vanskelige at opdage, de kan også være svære at fjerne for de fleste internetbrugere.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S