Ny uddannelse i sundheds-it

IT-Universitetet er klar til at tilbyde en masteruddannelse i sundheds-it efter sommerferien. Årligt er der brug for 100 personer, der forstår at kombinere it- og sundhedssektorerne

Midt i mediestormen om elektroniske patientjournaler (EPJ) har IT-Universitetet lagt sidste hånd på en kommende uddannelse i sundheds-it, der vil blive tilbudt fra efteråret 2006. Nu mangler bare en formel godkendelse fra Videnskabsministeriet.

Uddannelsen er skabt på baggrund af en stor undersøgelse i branchen, som IT-Universitetet foretog for et år siden. Konklusionen var, at der årligt er brug for 100 personer, der forstår at kombinere it- og sundhedssektorerne.

– Det, syntes vi, var mange, og dem ville vi godt være med til at uddanne, siger Finn Kensing, docent på ITU og initiativtager til uddannelsen.

Adgangsbilletten er en uddannelse inden for sundhedssektoren på bachelorniveau eller mere, samt mindst to års erhvervserfaring. Titlen som master i sundheds-it opnås efter to års studier på deltid, svarende til et år på skolebænken.

ITU’s tiltag bliver ikke det første af slagsen. Aalborg Universitet har siden 1994 haft en masteruddannelse i sundhedsinformatik, som er bygget op som et treårigt deltidsstudium – her foregår meget af undervisningen som netbaseret fjernundervisning. Gennem årene er der udklækket 230 sundhedsinformatikere, der næsten alle sammen er kommet til at arbejde med EPJ bagefter. IT-Universitetets kommende uddannelse vil tage sig lidt anderledes ud end den, der tilbydes i Aalborg.

– Med vores kendskab til uddannelsen i Aalborg og ud fra hvad vi har hørt fra de studerende, kan man sige, at de lægger vægt på at analysere og vurdere it-løsninger, mens vi ønsker at lægge vægt på design og på ledelse af forandringsprocesser, siger Finn Kensing.

Fælles for de to uddannelser er en række kurser i de tekniske sider af it, så kandidaterne ikke vil ligne et stort spørgsmålstegn, når it-folkene slynger om sig med fagudtryk.

Når eksamensbeviset er i hus, vil de oplagte job være at finde på hospitaler og hos it-firmaerne, der betjener sundhedssektoren. Erfaringerne fra Aalborg viser, at de fleste havner i det private erhvervsliv. Det har Finn Kensing også fået at vide vil ske:

– Man siger, at hospitalerne ikke får lov at beholde dem ret længe, før leverandørerne tager dem. Men så må vi jo bare uddanne nogle flere, siger han.

Læs mere om elektroniske patientjournaler i Computerworld fredag

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Ingeniørforeningen, IDA

    Platform Engineer i IDA

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Senior Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job