IBM går på jagt efter de unge piger

Sammen med EDB Gruppen og Teknologisk Institut opruster kvinder fra IBM nu indsatsen for at skaffe flere kvinder i it-verden. Nu er målgruppen for programmet "Teknologi og piger" udvidet fra folkeskolen til gymnasieniveau.

I dag torsdag er der flere piger i de store hvide bygninger i IBM's danske hovedkvarter i Lyngby end normalt.

De kommer fra den københavnske handelsskole Niels Brock og er kun på besøg en enkelt dag. Men håbet er, at de vender tilbage engang.

Besøget er nemlig en del af firmaets indsats for at få unge piger til at interessere sig mere for it og teknologi – inden de vælger uddannelse.

Nu bliver der skruet op for blusset og sigtekornet indstillet bredere, så programmet "Teknologi og piger" også omfatter gymnasieelever.

Fortsætter med besøg

– Vi har været ude på ét gymnasium og én handelsskole nu, og det har vi haft rigtig gode erfaringer med. Så det vil vi fortsætte med fremover, siger Annette Stausholm Nielsen, afdelingsleder hos IBM og initiativtager til "Teknologi og piger".

I de tre år, programmet har kørt, har det været henvendt til piger i folkeskolens ældste klasser. 1550 piger har indtil videre været igennem det fulde program, der omfatter en workshop på skolen, besøg på virksomheden bagefter og en mentorordning per e-mail.

Til workshoppen på skolen stiller it-firmaerne op til 20 kvindelige medarbejdere, afhængigt af antallet af elever, der deltager, og såvidt muligt er der også kvindelige it-studerende med.

Ved at gå et alderstrin op får Annette Stausholm Nielsen og hendes kvindelige kolleger kontakt med pigerne på et tidspunkt, hvor de er blevet mere bevidste om, hvad fremtiden skal byde på.

I første halvdel af 1.g, som er målgruppen, står pigerne over for endeligt at skulle vælge retning for deres studentereksamen.

Kobles med job-planer

– Vi kan se, at de i højere grad kobler indholdet af workshoppen med at de skal have et arbejde bagefter. Pigerne i gymnasiealderen stiller mere fokuserede spørgsmål end folkeskolepigerne, hvor det mere handler om, at vi giver dem en sjov oplevelse og viser, at der er kvinder i it-jobs, siger Annette Stausholm Nielsen.

I 1985 var andelen af kvinder 38 procent på datamatiker-uddannelserne og 27 procent blandt de datalogi-studerende.

Siden er det gået ned ad bakke. I år var der for eksempel kun fem procent hunkøn blandt de nye datalogistuderende.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S