Danskerne kan gå glip af stor spilvækst

Det danske salg af pc- og konsolspil ventes i år at runde 1,4 milliarder kroner. Brancheformand advarer dog om, at Danmark kan gå glip af en årlig vækst på 20 procent, hvis regeringen ikke formår at tiltrække udenlandske investorer.

Nye spilkonsoller og endnu flere hårde pakker under juletræet får for tredje år i træk den danske spilbranche til at melde om en vækst på mere end 20 procent.

Alene det danske salg af pc- og konsolspil anslås at indbringe mere end 1,4 milliarder kroner i 2005. Salget af spil i 2004 var 1,2 milliarder kroner.

Hertil kommer så salget af udstyr og spilkonsoller.

- Det har været et spændende år for spilbranchen, fordi der er kommet nye platforme som Xbox 360 og Sony PSP på banen, siger Peter Weile, der står i spidsen for spildistributøren Ubisoft i Danmark og samtidig er formand for Multimedieforeningen.

Danmark misser festen

Han glæder sig over væksten, men advarer samtidig om, at Danmark risikerer at misse festen, hvis ikke den danske regering formår at tiltrække udenlandske investorer.

Deadline Games satte sig selv på verdenskortet i 2005 med actionspillet Total Overdose, og også IO Interactive er førende i verden med sin Hitman-serie.

Men ellers er der langt mellem topscorerne.

- Det er klart mit indtryk, at ideen om Danmark som foregangsland inden for computerspil ikke helt holder, selv om vi nogle gange bilder os det ind. Vi har dygtige udviklere i IO og Deadline, men man skal ikke kigge længere end til Sverige for at finde langt flere udviklere, siger Peter Weile.

Udenlandske investorer

Han efterlyser, at regeringen gør mere for at tiltrække udenlandske investorer, eksempelvis gennem skattefordele eller økonomisk støtte.

Til gengæld tror ikke han meget på direkte støtte til enkelte spil, som Nordisk Ministerråd ellers netop har besluttet sig for at give.

- Vejen frem er at tiltrække udenlandske investorer ved at gøre det lukrativt for dem at etablere sig, for eksempel gennem en opstartsordning. Hvis man lykkes med det, så skaber man et miljø, som formentlig vil blomstre og vokse, mener Peter Weile.

Hjælper med uddannelse

Han henviser til sit eget selskab, Ubisoft, der har indgået et tæt samarbejde med den canadiske provins Quebec.

Ubisoft har op mod 1.000 ansatte i en afdeling i Montreal og hjælper med uddannelsen i byen, som omvendt har givet økonomisk støtte til Ubisoft.

Montreal-afdelingen har blandt andet stået bag globale salgssucceser som Prince of Persia og Splinter Cell.

- Vi taler om en industri, som inden for en kort årrække forventes at være dobbelt så stor, som den er i dag, og hvor der globalt er mangel på talent, siger Peter Weile.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S