Vækstkometer vil ikke vente på VTU-kursus

25 mindre danske it- og biotek-firmaer skal udvikles til vækstkometer med hjælp fra en professor i iværksætteri fra MIT. Men det går for langsomt med at komme i gang, synes Omada, som nu er gået i gang for sig selv.

– Vi står klar i galopboksen, men pengene til at komme videre er ikke frigivet endnu. Det er beklageligt, siger Morten Boel Sigurdsson, administrerende direktør for softwarefirmaet Omada.

Hans firma er blandt en række mindre it- og bioteknologi-virksomheder, der foreløbigt er kommet med i et projekt under Videnskabsministeriet og Erhvervsministeriet, der skal skabe nye danske vækstkometer.

Med hjælp fra blandt andet Ken Morse, leder af Center for Iværksætteri på det amerikanske elite-universitet Massachusetts Institute of Technology, skal i alt 25 lovende danske firmaer have kickstartet væksten og blive bedre til at sælge sig selv i udlandet.

Målet er, at omsætningen hos hver af de 25 deltagende firmaer bringes fra typisk nogle få millioner til en kvart milliard i løbet af fem-syv år.

Kun en forundersøgelse

Men programmet er kun nået til de indledende øvelser. Og det ærgrer direktør Sigurdsson fra Omada.

Foreløbigt er det formelt kun en udvidet forundersøgelse, og de kommende skridt er endnu ikke fastlagte, efter at virksomhederne havde en enkelt tretimers "konsultation" hos iværksætter-guruen i begyndelsen af januar.

Det kan Omada-direktøren ikke vente på.

– Mødet var utroligt udbytterigt, og der var en god kemi mellem os. Så lad os da for pokker komme videre, siger Morten Boel Sigurdsson.

I stedet for at vente, har han købt et kursus i iværksætteri på MIT til ledelsen i Omada med Ken Morse som en af underviserne.

De tager afsted en uge til Massachusett på den amerikanske østkyst om få uger.

Skal have organiseringen på plads

Ansvarlig for projektet, chefkonsulent Hanne Thomsen fra Videnskabsministeriet, forklarer, at programmet først er skudt i gang efter nytår.

De 75 millioner kroner, der tilsammen over fem år er afsat til projektet på Finansloven, er tildelt fra finansåret 2006 og frem.

– Ken Morse fra MIT er ved at foretage en udvidet forundersøgelse, hvor vi graver et spadestik dybere for at se, hvordan vi bedst kan organisere programmet, siger hun.

Ingen af de 28 firmaer, der deltager i forundersøgelsen, er således sikre på at komme videre til det endelige program.

- Når vi skal udvælge de endelige deltagere i programmet, bliver det gennem en helt åben udvælgelse, hvor alle virksomheder kan søge, forklarer Hanne Thomsen.

Den videre tidsplan er heller ikke fastlagt endnu.

– Vi havde først bevillingerne fra 1. januar, så vi skal lige have organiseringen på plads. Men vi er nået et godt stykke, siger Hanne Thomsen.

Væk fra teknisk tankegang

På mødet med Ken Morse og flere andre vækst-eksperter lærte Omada-folkene først og fremmest at fokusere på salget.

– De var gode til at hive os væk fra den tekniske tankegang og i stedet tænke på, hvordan vi reelt skaber værdi for kunden. Det skal vi så blive bedre til at kommunikere, siger Morten Boel Sigurdsson.

Omada, der vandt titlen som dygtigste it-selskab i Computerworlds Top100-kåring i 2004, er godt i gang med salg i England og Sverige.

Senest har firmaet fået en ordre i Belgien på deres softwareløsninger inden for SAP og Microsoft. Med Ken Morses hjælp, vil firmaet nu kaste sig over det amerikanske marked.

– Han var virkelig en kapacitet med et enormt netværk og mange internationale erfaringer. Her var virkelig en, der kunne hjælpe os med at sælge til de helt store spillere, siger Morten Sigurdsson.

Derfor kan det ikke gå for stærkt med at komme videre med vækstplanerne.

– Vi har travlt. Hver dag tæller, siger Morten Boel Sigurdsson.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

IT Business Analyst

Københavnsområdet

Center For IT og Medicoteknologi

Vicedirektør med stærk teknologi- og udviklingsprofil

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S