Mandagens aviser om it

TDC-ejere kan bede om direkte afnotering af aktien. Kulturministeren vil nedsætte afgift på blanke DVD-medier. Jens Alder går fra Swisscom.

TDC-ejere kan bede om direkte afnotering af aktien

Med 88,2 procent af TDC-aktierne mod de 90 procent, der kræves, og med ATP strittende imod, kan det blive svært for de fem kapitalfonde at tvangsindløse TDC-aktien. De nye TDC-ejere har dog mulighed for at bede Københavns Fondsbørs om en direkte afnotering af aktien. Det kræver blot "en betydelig ejerandel" ifølge fondsbørsens regler, hvilket vil blive vurderet individuelt af Københavns Fondsbørs. Et sådan træk vil gøre det nærmest umuligt for ATP efterfølgende at omsætte de 5,5 procent af aktierne, pensionskassen råder over. (Jyllands-Posten)

Kulturministeren vil nedsætte afgift på blanke DVD-medier

Den nuværende afgift på 10 kroner for en blank DVD skal nedsættes til tre kroner, foreslår kulturminister Brian Mikkelsen (K). Det skal ske for at komme grænsehandlen til livs. IT-Brancheforeningen er begejstret for forslaget, der sendes i høring i dag. (Berlingske Tidende)

Jens Alder går fra Swisscom

Swisscoms direktør gennem seks år, Jens Alder, forlader sin stilling med omgående virkning. Opsigelsen sker i protest mod den schweiziske regerings indblanding i opkøbet af irske Eircom. Regeringen har forbudt Swisscom at ekspandere internationalt, fordi Swissair gik konkurs efter lignende forsøg på opkøb i udlandet. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S