Nye EU-krav på vej mod Microsoft

Microsoft kan vente skrappere krav om åbenhed, før EU-Kommissionen er tilfreds, viser interne dokumenter.

Det er ikke nok med et kig i kildekoden på Windows Server for udvalgte personer. Der skal åbnes op for flere følsomme informationer om firmaets styresystemer, og det skal som hovedregel være gratis, før EU-Kommissionen er tilfreds.

Det skriver Financial Times, der er kommet i besiddelse af hemmelige, interne dokumenter fra EU-Kommissionen.

I dokumenterne betegnes de oplysninger, Microsoft før jul ville gøre offentlige, som "totalt ubrugelige". I sidste uge tilbød softwaregiganten derfor at gøre kildekoden til Windows Server tilgængelig, men det har ikke stillet Kommissionen tilfreds.

Betaling møder modstand

Microsofts planer om at tage betaling fra konkurrenter, der ønsker et blik ind bag facaden af Windows-styresystemerne, forventes også at møde hård modstand i EU-Kommissionen.

Den tekniske ekspert, der rådgiver Kommissionen, vurderer i det hemmeligtstemplede materiale, at der ikke er nogle innovative oplysninger i de 12.000 sider, Microsoft foreløbigt har løftet sløret for.

Da det kun er innovative dele af styresystemerne, Microsoft må kræve betaling for, kan Kommissionen vælge at tvinge Microsoft til at gøre det gratis.

Det tror analytikerne ikke på vil ske, men det stiller Kommissionen i en stærk position til at få skåret ned på prisen, Microsoft kan opkræve.

Kommissionen forklarede fredag, at der ikke er taget nogen beslutning om betaling for oplysningerne.

Navnenyt fra it-Danmark

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S