Kort nyt fra it-verdenen

Navision-stifter scorer 76,8 mio. på TDC-salg. Islandsk rigmand har kig på amerikansk gigant-selskab. Warner skal levere ringetoner til Skype. Bredbåndsselskab skal levere ip-tv til Island. Forbrugerombudsmanden ønsker hjælp til tjek af netbutikker.

Navision-stifter scorer 76,8 mio. på TDC-salg

Erik Damgaard, der sammen med sin bror Preben blev milliardær, da de solgte Navision til Microsoft, har landet 76,8 millioner kroner ved at sælge sine TDC-aktier, skriver RB-Børsen. Det er nemlig prisen, som Erik Damgaards investeringsselskab ERP International 2 har fået for at sælge 201.000 aktier til de fem kapitalfonde, der har overtaget TDC.

Islandsk rigmand har kig på amerikansk gigant-selskab

Islands rigeste mand, Bjorgolfur Thor Bjorgolfsson, har kig på det amerikanske teleselskab Cable & Wireless via sit selskab, Novator, der i den seneste tid har handlet meget med Cable & Wireless-aktier. Bestyrelsesformanden i C&W er desuden personlig ven med den islandske milliardær.

Warner skal levere ringetoner til Skype

Det netbaserede telefonselskab Skype, der blev købt af eBay sidste år, har indgået aftale med Warner Music om levering af ringetoner. Det er første gang, at et af de store musikselskaber indgår aftale med et VoIP-selskab. Aftalen betyder, at de mere end 70 millioner Skype-brugere kan købe ringetoner med numre af Madonna og mange andre komponister og musikgrupper for halvanden dollar stykket.

Bredbåndsselskab skal levere ip-tv til island

Det Bonnier-ejede bredbånds-tv selskab FastTV skal med en ny aftale levere bredbånds-fjernsyn via islandske Reykjavik Energis fibernet. Aftalen følger i kølvandet på lignende distributionsaftaler i Sverige, Norge og Danmark, meddeler selskabet.

Forbrugerombudsmanden ønsker hjælp til tjek af netbutikker

Forbrugerombudsmanden opfordrer de danske net-købere til at hjælpe ham med at undersøge, om de danske net-butikker kender reglerne om fortrydelsesret. Derfor opfordrer Forbrugerombudsmanden danskerne til at sende ham en e-mail, hvis de har haft problemer med fortrydelsesret i de danske net-butikker. E-mailadressen er fortryd@fs.dk.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job