Hvis markedet for biometriske løsninger for alvor skal vokse, kræver det øget samarbejde mellem offentlig og privat forskning, mener et dansk forskningskonsortium.
- Det handler om at samle og synliggøre de kapaciteter, der er på området herhjemme. Det vil være med til, at vi kan gøre os gældende internationalt, siger Frederik Kortbæk, der er talsmand for Danish Biometrics Research Project Consortium.
Kommet for at blive
Frederik Kortbæk mener, at markedet for biometri vil vokse i takt med danskernes øgede kendskab til teknologien.
– Det er de relativt små aktører, som opererer på markedet indtil videre. De store forholder sig mere afventende, siger han.
Frederik Kortbæk drager en parallel til USA, hvor markedet ”tonser frem”.
– Staten har købt løsninger blandt andet til terrorbekæmpelse, og det har betydet at der bliver forsket og investeret meget mere i biometri i USA, end der gør herhjemme, siger han.
Ønsker samarbejde
Frederik Kortbæk, der også er marketingschef hos Louis Mølholm Security, som blandt andet leverer biometriske løsninger, er heller ikke bleg for at indrømme, at det for branchen selvfølgelig også handler om øgede indtægter.
Men han understreger nødvendigheden af øget forskning.
– Et af konsortiets mål er at øge samarbejdet mellem universiteter og private og offentlige virksomheder. Forskningen skal være med til at vise de muligheder, der ligger i biometrien, men den skal også afdække mulige konsekvenser, siger Frederik Kortbæk.
Han fortæller, at det nu handler om at sikre de nødvendige forskningsmidler. Eksempelvis en del af de penge, der er til rådighed via Højteknologifonden.
Forskningskonsortiet er på vej til at blive en del af Innovationsrådets sikkerhedskonsortium, hvilket ifølge Frederik Kortbæk vil være med til at løfte det op i et endnu større netværk.
EU-pas vejen frem
Når det nye EU-pas bliver introduceret i august i år får danskerne biometri tæt ind på livet.
Indførelsen af passet vil puste liv i diskussionen om de konsekvenser, som en øget brug af biometri kan have.
Janni Christoffersen, der er direktør i Datatilsynet, mener, at det er nødvendigt at fokusere på det retssikkerhedsmæssige.
– Det er i sådan en situation, vi kommer ind. Det er nødvendigt at vurdere, hvor stort et indgreb i den private integritet, der er tale om. Hvad giver biometri af fordele, og hvilke problemer kan det eventuelt føre med sig, siger hun.
Projektet med det nye EU-pas er ifølge Janni Christoffersen et godt eksempel på, at man skal overveje mulige konsekvenser.
Konkrete sager
– Det er en relativt ny teknologi som nok kan være med til at øge vores sikkerhed, men der kan også opstå problemer. Hvad sker der eksempelvis, hvis man ikke bliver genkendt og ikke kan blive lukket ind i et land, siger hun.
Janni Christoffersen mener, at det er nødvendigt at have konkrete sager at forholde sig til.
– Hvis vi skal have biometriske løsninger, så skal de tjene et formål, og vi skal sikre os, hvad de kommer til at betyde i praksis, siger hun
Janni Christoffersen mener, at dialog med branchen og forskning er den rigtige vej at gå.
– Vi farer ikke ud med bål og brand, og systemerne skal være tilstrækkelig sikre. Måske er det at foretrække, at personer selv bærer deres biometriske oplysninger frem for, at de ligger i en central database, siger Janni Christoffersen.
