Tele2 klager over monopolmisbrug fra TDC

TDC undlod at orientere konkurrenterne, da selskabet droppede sit krav om, at man skulle have fastnettelefon for at kunne få bredbåndsinternet. Tele2 har klaget over monopolmisbrug.

I starten af marts imødekom TDC – efter lang tids tøven – omsider et krav fra IT- og Telestyrelsen om, at danske telekunder skal kunne købe bredbånd uden samtidig at være forpligtet til at betale for et fastnetabonnement.

I stedet kan kunderne nøjes med en såkaldt basislinje til 40 kroner om måneden, der dækker de faste omkostninger til at drive kobbernettet. Dermed kan kunderne droppe fastnet-telefonen og alene betale for bredbånd og eventuelt IP-telefoni.

Men selv om TDC tilsyneladende for en gangs skyld har gjort som konkurrenterne ønsker, har selskabet alligevel forsøgt at udnytte sit monopol til endnu en gang at stække konkurrenterne. Det mener i hvert fald Tele2.

Fordel til TDC

TDC Branchesalg, der er forpligtet til at sælge bredbåndsforbindelser til konkurrenterne, har givet kollegerne i TDC Privat, der sælger bredbåndsforbindelser til private, et stort forspring ved at orientere dem om ændringen lang tid før konkurrenterne.

- Det giver jo TDC Privat en klar markedsføringsfordel og fordele i "systemet". TDC Privat har kunnet forberede sig og være klar til at tilbyde bredbånd uden fastnet-telefoni lang tid før vi andre, siger Thomas Nistrup, administrerende direktør i Tele2.

- Vi bliver sat måneder bagud, og TDC kan igen erobre en stor del af markedet, før konkurrenterne er klar. Det er klart et monopol-misbrug, siger han.

Han mener, at sagen illustrerer, at TDC ikke lever op til telelovens bestemmelser om, at selskabet ikke må diskriminere konkurrenterne.

Thomas Nistrup synes også, at det er påfaldende, at TDC Privat har kunnet informere pressen om det nye produkt, før nyheden kom fra den egentlige leverandør, TDC Branchesalg, og før konkurrenterne fik besked.

Kommunikationsbrist i TDC

Oprindelig nægtede TDC over for Tele2, at TDC internt skulle have spredt informationer om det nye produkt før tid. Men i en redegørelse til IT- og Telestyrelsen indrømmer TDC nu at have informeret egne afdelinger om det nye produkt, før konkurrenterne fik besked. Noget tyder på, at det skete allerede i september sidste år.

I stedet er TDC's undskyldning, at det ikke er i strid med teleloven. TDC's tolkning af loven er nemlig, at selskabet kun skal informere om den slags, hvis selskabet bliver direkte adspurgt af konkurrenterne.

– Selv om vi ikke er forpligtet til at informere vores konkurrenter på forhånd, var det oprindeligt vores hensigt, at alle skulle have informationerne samtidig. På grund af en kommunikationsbrist skete det beklageligvis ikke, siger Ole Hvelplund, der er vicedirektør i TDC Branchesalg.

IT- og Telestyrelsen venter at træffe en afgørelse i klagesagen i slutningen af marts. Vicedirektør Finn Petersen oplyser til Computerworld, at nye regler er på vej, som forpligter TDC til at oplyse konkurrenterne om nye produkter og ændringer i eksisterende produkter af egen drift.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S