Årets CIO 2006 - rollemodellen

Lars Mathiesen er Årets CIO 2006. Han beskrives som innovativ, vedholdende og barsk. Og så er han eksponent for en udbredt tendens i en stor del af de danske organisationer, hvor it og forretning forenes.

Lars Mathiesen er Årets CIO 2006. Han beskrives som innovativ, vedholdende og barsk. Og så er han eksponent for en udbredt tendens i en stor del af de danske organisationer, hvor it og forretning forenes.

Det giver en fornemmelse af underdanighed at træde ind i Nykredits kæmpe glasterning af et hovedkvarter på Kalvebod Brygge i København. Man får næsten samme sug i maven, som når man går ind en stor gotisk katedral i Sydeuropa.

Her er højt til glasloftet, faktisk ni etager, møderummene svæver nærmest i det fri i det højloftede rum og udsigten fra de øverste etager er prangende.

I netop denne bygning holder direktør for Koncernudvikling og -IT samt CIO Lars Mathiesen til. Fra syvende etage leder han sine 315 medarbejdere, der alle har fokus på en ting: Udvikling af Nykredit-koncernen.

Netop deroppe i højderne har han udført de handlinger, der nu gør ham værdig til posten som Årets CIO 2006, kåret af en bredt sammensat jury bestående af repræsentanter med baggrund i topledelse, it-ledelse, it-forskning og andre eksperter.

Barsk men fair

Elevatoren hiver os op til syvende sal. Lars Mathiesen tager imod og byder velkommen. Det er let at fornemme de jyske rødder, den randrusianske dialekt hænger godt ved.

Lars Mathiesen er manden, der af flere iagttagere beskrives som innovativ, vedholdende og fremsynet. En mand, der hader usaglighed, kan være en barsk chef, men kun hvis man træder ud over de i øvrigt meget vide rammer, som han tegner for sine ansatte.

Og så er han en person, der kan tænke strategier og ikke mindst gennemføre dem, som direktørens nærmeste chef, koncerndirektør Per Ladegaard udtrykker det:

– Lars formår ikke blot at tænke i strategier – han har en stærk evne til at eksekvere dem, siger koncerndirektøren.
Faktisk er det lykkedes ham at gennemføre betydelige strategiske initiativer adskillige gange i sin karriere. Altid inden for rammerne af Nykredit. I slutningen af 1980’erne var han en af hovedarkitekterne bag Nykredits daværende samarbejde med Unibank. Senere havde han samme kasket i forhold til Nykredits satsning på ejendomsmæglermarkedet, hvilket førte til en post som administrerende direktør i netop Nykredit Mægler fra 1991. Seks år senere fik han medansvar for Nykredits nye satsning på mangesidet salg til privatkunder (såkaldt multikanalafsætning), herunder internetudviklingen.

Dristigt skridt

Senest har Lars Mathiesens bedrifter primært kredset om koncernens indre linjer. I 2003 valgte Nykredit at forene afdelingen for forretningsudvikling, som Lars Mathiesen stod i spidsen for, med it-afdelingen. Ledelsen tog det noget dristige skridt i erkendelsen af, at forretningsudvikling og it unægtelig hænger sammen som ærtehalm i en finanskoncern i dagens Danmark.

Nykredit drives nemlig efter en multikanalstrategi med bank, to gange realkreditinstitut, forsikringsvirksomhed og ejendomsmæglervirksomhed. Et af de væsentligste steder at udnytte synergien er i den bagvedliggende it-infrastruktur.

Læs hele portrættet i magasinet CIO

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Region Sjælland

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S