Det danske softwarehus Alta, der blev stiftet i 1992, er efter en del modgang i al stilhed blevet solgt til den amerikanske it-koncern RedPrairie, der specialiserer sig i supply chain-løsninger.
- Vi havde et uhyggeligt dårligt år sidste år, fortæller Altas administrerende direktør, Anders Tang Christensen.
Han blev ansat som økonomidirektør i 2003 og avancerede til posten som øverste chef i april sidste år.
Selskabet hedder officielt RedPrairie i dag, men Alta er bevaret som binavn.
Lever for lånte penge
Altas egenkapital faldt i 2005 fra knap syv millioner kroner til minus ni millioner, mens resultatet før skat gik fra minus 3,9 millioner kroner til minus 16,9 millioner.
- Årsagen var, at to af vores store kunder løb ind i problemer. Den ene, Delphi, gik i betalingsstandsning i USA, og den anden, Visteon, havnede også i en slem finansiel situation, siger Anders Tang Christensen.
Samtidig har flere af Altas store kunder i årevis bekymret spurgt til firmaets stabilitet, fordi de som leverandører til automobilindustrien er overordentlig følsomme over for enhver usikkerhed i leverancerne.
Flere muskler på kroppen
- Bekymringerne gik på, om vi nu også var store nok til at understøtte de ordrer, vi fik. Det endte med, at bestyrelsen besluttede, at vi blev nødt til at finde en storebror med flere muskler på kroppen, siger Anders Tang Christensen.
Mange af Altas kunder er flag-følsomme (flag sensitive), hvilket betyder, at hovedkvarterets placering spiller en rolle.
- På den måde passede RedPrairie perfekt med et amerikansk hovedkvarter og en stærk repræsentation i Europa. Samtidig har RedPrairie netop vundet Ikea og DFDS som kunder, så virksomheden var på udkig efter et skandinavisk kontor, forklarer Anders Tang Christensen.
Fra bank til verden
Alta så dagens lys i 1992, da de tre tidligere Privatbank-ansatte, Tony Larsen, Stefan Barfred og Henrik Bloch, dannede anpartsselskabet Alta.
De tre slog sig op på at integrere mainframes med grafiske brugergrænseflader.
Specialet var dengang løsninger til Tandems store computere, hvor for eksempel produktet Matterhorn installeret på en pc blev koblet op mod mainframen.
Uden at ændre én linje kode forvandlede client/server-produktet de karakter-baserede mainframe-applikationer, så de fremstod med grafiske brugergrænseflade og kørte under Windows og IBM's nu hedengange styresystem OS/2.
Fidusen består i, at en mainframe typisk bruger 15-20 procent af processorkraften til at lave skærmbilleder.
Ved at flytte en så ressourcekrævende facilitet ud på en pc, mente stifterne, at det ikke kunne blive andet end en god forretning.
Fik kæmpekunder
Den antagelse fik de ret i, og inden længe kunne Alta bryste sig af kunder som bilproducenterne Mercedes, BMW og MAN, politiet i Schweiz samt et af verdens største softwarehuse, det amerikanske EDS.
Herhjemme var Maersk Air, Falck Securitas og Unibank på referencelisten.
I moderne tale hedder Altas løsninger til bilproducenter Manufacturing Event Management.
- I dag understøtter vores produktionsstyringssystemer konceptet Lean Management. Derudover er underleverandører til bilfabrikkerne meget interesserede i at kunne bevise, at det, de leverer, lever op til det aftalte, så vi tilbyder også såkaldte error proofing-løsninger, der kan netop det, siger Anders Tang Christensen.
Ambitiøs pengenød
Altas ambitioner var meget store 1990'erme, og inden længe fik selskabet brug for flere penge.
I 2000 kastede venture-selskabet 3i 50 millioner kroner ind i selskabet med det formål at erobre verdensmarkedet for software til bilfabrikkernes samlebånd.
Et par år senere skød Vækstfonden, Compaq og 3i yderligere knap 40 millioner kroner i Alta for at støtte arbejdet med udvikling og markedsføring af løsninger til de såkaldte build-to-order produktioner (B2O).
På det tidspunkt benyttede især den europæiske bilindustri sig af Altas hidtil største satsning, der har navnet PowerB2O.
Pengene rakte ikke og i sidste års regnskab måtte Alta konstatere, at mere end halvdelen af egenkapitalen var væk, og at underskuddet var mere end firedoblet fra minus 3,8 millioner kroner til 16,9 millioner.
Af de tre stiftere er det kun Henrik Bloch, der stadig er tilknyttet virksomheden, som nu er flyttet fra de store lokaler på Holmen til mere ydmyge omgivelser i Ryesgade på Nørrebro.
