Videnskabsministeriet vælger open source CMS

Med en ny rammeaftale lægger Videnskabsministeriet sig fast på at benytte en open source-platform på ministeriets fremtidige webløsninger. Første opgave bliver at samle IT- og Telestyrelsens webtjenester på en ny portal.

Videnskabsministeriet har valgt det open source-baserede CMS-system Plone som platform for ministeriets fremtidige web-udvikling.

Valget er truffet i forbindelse med et EU-udbud om udvikling og drift af ministeriets webløsninger.

Udbuddet er vundet af et konsortium med designvirksomheden 1508 i spidsen og med Headnet og Rackhosting som tekniske partnere.

Ny portal på vej

Konsortiet vil ifølge kontorchef Morten Ellegaard i IT- og Telestyrelsen levere CMS-løsninger baseret på open source-løsningen Plone på en rammeaftale, som også offentlige institutioner uden tilknytning til Videnskabsministeriet kan benytte.

IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet bliver de første til at tage den nye rammeaftale i brug.

- Vi vil samle alle IT- og Telestyrelsens brugerrettede tjenester som eksempelvis teleprisguiden på en ny portal baseret på Plone-løsningen. Vi forventer, at den ny portal vil være i luften ved udgangen af året, siger Morten Ellegaard.

Han forventer, at Videnskabsministeriet med den nye rammeaftale også kommer til at benytte Plone-løsningen ved udviklingen af nye hjemmesider.

Med rammeaftale slipper ministeriet for at bruge tid og ressourcer på at gå i EU-udbud, når der skal udvikles nye web-tjenester.

Rammeaftalen løber over fire år, hvor Videnskabsministeriet forventer at købe ind for cirka ni millioner kroner på aftalen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job