Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser et forbud mod virksomheders indbyrdes aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Dermed ser politikerne stort på udmeldinger fra førende arbejdsmarkeds-
forskere, der har forklaret, at de mange aftaler kan skade Danmark.
I stedet vil Socialdemokratiet nøjes med at lovgive mod hemmeligholdelse af kartel-aftalerne, mens Dansk Folkeparti vil afvente, om arbejdsmarkedets parter selv kan løse problemet.
- Det er en kompliceret diskussion om, hvorvidt aftalerne skal forbydes. Der kan være rimelige og legitime årsager til, at den slags aftaler indgås, siger Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet.
Eksperter: Især mindre virksomheder rammes
Jobkarteller, der hindrer mobilitet på arbejdsmarkedet, kan skabe stress og sygdom hos medarbejderne. Samtidig sænker kartel-aftalerne produktiviteten, hæmmer konkurrenceevnen i forhold til udlandet og besværliggør iværksætteri.
Det fortalte flere arbejdsmarkeds-forskere til Computerworld i sidste uge. Især mindre virksomheder kan blive ramt, lød det fra eksperterne.
Samtidig viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Userneeds, at 81 procent af danskerne finder det uacceptabelt, at virksomheder indgår aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Thomas Adelskov er enig i, at aftalerne hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og dermed er med til at svække konkurrenceevnen.
- Men en virksomhed kan have nogle helt legitime grunde til at have nogle klausuler i forhold til medarbejderne, forklarer Thomas Adelskov.
Heller ikke regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil have et forbud mod aftaler, der hindrer jobskifte mellem to virksomheder.
Partiet har tidligere meldt ud, at de i første omgang vil lade arbejdsmarkedets parter om selv at finde en løsning på problemet. Den holdning står ikke til at rykke, på trods af arbejdsmarkedseksperternes udsagn.
- Hvis medarbejderne ved besked om aftalen, så synes vi, det er i orden, siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.
Han slår fast, at hvis problemet ikke er løst inden foråret, så vil også Dansk Folkeparti stemme for en lovændring, der skal gøre det ulovligt for virksomheder at have hemmelige aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Ingen hemmelige aftaler
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil i stedet for et forbud have aftalerne frem i det åbne.
Kun Det Radikale Venstre og Enhedslisten mener, at aftalerne bør forbydes helt og ikke blot gøres lovpligtige at oplyse om.
- Den slags aftaler er noget snavs. Og der er ingen tvivl om, at virksomhederne begrænser konkurrencen med at holde på medarbejderne, siger Elisabeth Geday, arbejdsmarkedsordfører for Det Radikale Venstre.
- Hvis aftalerne ikke forbydes helt, vil det næstbedste være, at det bliver lovpligtigt at oplyse i den enkelte medarbejders kontrakt, hvilke virksomheder, medarbejderen ikke kan ansættes i, mener hun.
Samme holdning har arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr (Ø).
- Vi ville gerne forbyde aftalerne helt, men som et minimum skal de hemmelige aftaler afskaffes, siger han.
