IBM har, sammen med en række andre store it-leverandører, en praksis om at kræve af sine underleverandører, at de skriver under på hemmelige jobklausuler, der i op til et år efter en opgave er afsluttet forhindrer underleverandørerne i at ansætte IBM-folk. IBM må heller ikke ansætte folk den anden vej, men her har klausulerne typisk ikke været helt så snævre.
Computerworld skrev om fænomenet allerede i 2004, men klausulerne er fortsat med at florere. IBM vil nu udfase sine aftaler. Det skriver Ingeniøren. IBM Danmarks administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen oplyser til mediet, at de underleverandører hvis kontrakter indeholder klausulerne, kan få genforhandlet kontrakterne.
Samtidig har Lars Mikkelgaard-Jensen oplyst, at IBM’s medarbejdere nu kan få oplyst, om de er omfattet af klausulerne, der kan betyde, at de ikke kan få et job hos en af underleverandørerne. Det forudsætter dog, at medarbejderen spørger til en konkret kontrakt – han kan altså ikke generelt få oplyst, om han er omfattet.
Aftaler til skade for Danmark
Aftalerne, der forhindrer it-leverandørerne i at ansætte hinandens medarbejdere, er blevet stærkt kritiseret af både politikere og eksperter. Det er blevet anført, at de ligefrem kan skade Danmarks konkurrenceevne ved at svække dynamikken på arbejdsmarkedet, dæmpe produktiviteten og skade iværksætteri hos mindre virksomheder på vej op. Virksomheder, som ellers er blevet udråbt til at være Danmarks fremtid og danskernes forsikring for fortsat velfærd.
En undersøgelse fra Userneeds viser desuden, at 81 procent af danskerne finder det uacceptabelt, at virksomheder indgår aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Aftalerne mellem IBM og underleverandørerne har været hemmelige, forstået på den måde, at IBM’s medarbejdere har kunnet opleve, at de har fået afslag på ansøgninger til konkurrenter uden nogensinde at finde ud af, at afslaget skyldtes de hemmelige aftaler. Altså, at de virksomheder, som de har søgt job hos, måske har haft lyst til at ansætte dem, men ikke har haft råd til det, fordi det ville koste dem et juridisk tovtrækkeri og store erstatningskrav.
De ansatte er sådan set frie til at søge jobs – de bliver bare ikke ansat.
Det har ikke været muligt at få et interview med IBM og den administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen.
