Debitel irettesat af Forbrugerombudsmanden

Er du Debitel-kunde, har du muligvis siden mandag i sidste uge betalt til en såkaldt ”Fri sms”-pakke, som du aldrig har bestilt. Debitel har nemlig automatisk tilmeldt sine kunder til pakken. Og det er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god markedsføringsskik.

Debitel har igen problemer med god markedsføringsskik, og dermed igen en konflikt med Forbrugerombudsmanden.

Konflikten er opstået, fordi Debitel i starten af august sendte et brev til sine mobilkunder og fortalte dem, at med mindre de aktivt frameldte sig inden den 17. september, ville de blive tilmeldt en sms-pakke, der koster 49 kr. om måneden.

Det er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med markedsføringsloven.

Debitel skriver selv i brevet til kunderne, at ”Debitel har fået solstik”. Og det er man sådan set enige i hos Forbrugerombudsmanden – i hvert fald har Debitel jokket i spinaten igen og lagt sig ud med god markedsføringsskik.

Markedsføringsmetoden er nemlig i strid med loven, for man må ikke påtvinge kunderne et produkt og en abonnementsudgift, som de aldrig har bedt om. Efter dansk ret er udgangspunktet, at man skal foretage sig noget aktivt for at indgå en aftale med en anden.

Aftale kræver aktiv tilmelding

Debitel forsvarer sig med, at der blot er tale om en vilkårsændring, som ikke kræver en aktiv tilmelding fra kunderne.

- Vi har varslet kunderne en prisstigning. Vi har givet kunderne mulighed for at vælge pakken fra, og havde vi ikke givet den mulighed, ville det have været ok med Forbrugerombudsmanden, for så havde der blot været tale om en almindelig ændring i vilkårene, mener Carsten Boldt, der er markedsdirektør hos Debitel.

Forbrugerombudsmandens jurister er ikke helt enige. De mener, at der er tale om en helt ny aftale.

Og nye aftaler må man ikke påtvinge sine kunder med mindre, der er tale om aktiv tilmelding, eller som det hedder fra Forbrugerombudsmanden ”positiv accept”.

Det dur altså ikke, når man - som Debitel har gjort - laver passiv tilmelding, eller som det hedder i jurasprog: ”negativ aftalebinding”.

- Der er tale om en tillægsydelse, og derfor kræver det positiv accept, siger Karen Søndergaard, der er jurist hos Forbrugerombudsmanden.

Debitel har desuden forsvaret sig med, at tilbuddet er ”yderst fordelagtigt”, men det er Forbrugerombudsmanden ikke enig i. Det må være op til den enkelte kunde at afgøre, om tilbuddet er fordelagtigt eller ej.

Sagen afsluttet

Sagen er dog afsluttet, idet Forbrugerombudsmandens jurister i løbet af de sidste par måneder med held har tvunget Debitel til at opgive den lidt for smarte markedsføringsmetode og desuden fået selskabet til at love, at det ikke længere vil bruge passiv tilmelding.

- Debitel har lovet at stoppe med fremgangsmåden, og så sker der ikke mere i sagen, lyder det fra Karen Søndergaard.

- Vi har valgt at efterkomme Forbrugerombudsmandens ønske og ikke tage diskussionen nu, tilføjer Carsten Boldt.

Men alligevel kan der være kunder, som er nået at blive tilmeldt sms-pakken.

- Vi forventer, at de personer som allerede er blevet tilmeldt, nu får et brev om, at de kan melde sig fra igen, siger Karen Søndergaard, der er jurist hos Forbrugerombudsmanden.

Det lover Carsten Boldt fra Debitel. Og han lover samtidig, at hvis der er kunder, der mener, at fremgangsmåden er forkert, kan de også få de penge tilbage, som de allerede har betalt for pakken.

- Der er kun tale om nogle få hundrede kunder, siger Carsten Boldt.

Annonce

Fælles AI

AI Lead

Fyn

Forsvarets Efterretningstjeneste

Linux Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S