ComputerViews: Intet er gratis. Du skal nok komme til at bløde tykt på den ene eller anden måde. Denne universelle sandhed gælder også på nettet. Også for Google – dette varemærke, der nærmest er blevet synonymt med gratis mail, chat, tekstbehandling, regneark, søgetjenester og meget, meget mere.
Hver gang du bruger de gratis Google produkter, afgiver du nemlig et væld af private oplysninger om de vaner og interesser. Vel at mærke informationer, som er penge værd for aktive annoncører.
Tag for eksempel betingelserne for at bruge den populære Gmail. Klik ind på ”terms of service” og gå ned under ”privacy”. Selv om Google her bedyrer, at selskabet er opmærksomt på at beskytte brugernes privatliv, er realiteten, at Google må overvåge indholdet af dine mails. Alt sammen for at kunne sælge reklamelinks til de mails, du sender til kammeraten, konen eller kæresten.
Det er der penge i. Store penge. I andet kvartal 2006 tjente Google mere end 14 milliarder kroner.
Har du først afgivet disse informationer, så har du samtidig afskrevet dig enhver indflydelse på, hvor dine data bliver opbevaret. Eller hvor længe de bliver opbevaret hvor henne i verden. Eller hvad der sker, hvis Google fusionerer eller bliver opkøbt af en anden mastodont.
Google-bosser så som Eric Schmidt, administrerende direktør for hele koncernen, har også understreget flere gange, hvor værdifulde de data er for virksomheden. Da han offentliggjorde regnskabstallene for andet kvartal lagde han blandt andet vægt på, at selskabet kan målrette reklamerne lige ind i brugernes skærme.
Spørgsmål er bare, hvornår den slags gratis ydelser bliver for dyre for dig og mig. Måske den dag Google sælger alle vores yderst personlige data videre til andre?
