Signatur-sjusk presser myndigheder til lovbrud

Formulerings-sjusk præger implementeringen af den digitale signatur i danske love og bekendtgørelser, viser phd-afhandling. Sjuskeriet får flere myndigheder til at bryde loven, når de agerer med den digitale signatur. SKAT er blandt dem.

Sjusk og fejl præger implementeringen af den digitale signatur i danske lovgivning i så stor udstrækning, at danske myndigheder dagligt bryder reglerne for at få pengene til at passe.

Blandt dem er SKAT, der i strid med den såkaldte momsbekendtgørelse tillader virksomheder at underskrive fakturaer med en digital virksomheds-signatur

Det må virksomheder slet ikke, fremgår det af bekendtgørelsen.

– Det skal ifølge loven være en fysisk person, der underskriver fakturaerne med elektronisk signatur, siger Henrik Udsen, der har skrevet en retslig analyse af den digitale signatur som ph.d.-projekt på juridisk fakultet på Københavns Universitet.

Han undrer sig over formuleringerne i reglerrne.

- Det er formentligt en fejl. Jeg tror ikke, det har været tanken, at man ikke kan bruge en virksomhedssignatur i den sammenhæng, siger han.

Flere eksempler på lovsjusk

SKAT meddeler, at man tillader enhver signatur, der baserer sig på OCES-standarden, som er den standard, som TDC bruger til den digitale signatur – også selv om det er en virksomhedssignatur.

Henrik Udsen har flere eksempler, hvor reguleringen af elektroniske signaturer ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt.

Tilfældigheder

For eksempel er der i lovgivningen omkring Statstidendes hjemmeside kun åbnet mulighed for, at man kan bruge kvalificeret elektronisk signatur – den mest sikre løsning – eller almindelig brugernavn og kodeord – den mindst sikre.

Alt andet er i princippet ulovligt.

– Nogle gange skriver man digital signatur, nogle gange skriver man elektronisk signatur, nogle gange skriver man OCES. Det virker ikke som om, at der er nogen konsistens i den måde, man gør det på, siger Henrik Udsen.

Han opfordrer derfor den digitale taskforce til at komme på banen.

– Lovene ligger under ressortministerierne. I justitsministeriet kommer en lov altid omkring ministeriets lovafdeling. Man kunne godt overveje en tilsvarende parallel, hvor loven kom forbi den digitale taskforce. Så ville de kunne koordinere reguleringen af elektroniske signaturer i de forskellige ministerier, siger Henrik Udsen.

Afviser at se lovene igennem

Den digitale taskforce er en gruppe under Finansministeriet, der har ansvaret for den digital forvaltning.

Leder af Den digitale taskforce Lars Frelle-Petersen vil gerne hjælpe med vejledninger og værktøjer til myndighederne, men afviser, at det er muligt at se lovene igennem på forhånd.

– Lovgivning er en kompliceret proces i forvejen. Vi skal heller ikke gøre det for bureaukratisk, siger Lars Frelle-Petersen, der dog vil tage kontakt til Henrik Udsen.

Palle H. Sørensen, chefkonsulent i it- og telestyrelsen, har også fokus på emnet. Styrelsen vil nu vurdere, om hvilke konsekvenser de forskellige formuleringer har.

Han vil ikke afvise, at der skal gøres en særlig indsats for at harmonisere terminologien i lovene

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse