Billedbehandling kun til Canon

Der findes meget specialiserede værktøjer på markedet, som mange eksperter foretrækker frem for Photoshop og Paint Shop Pro. Vi har kigget på Breezebrowser, der er lavet specielt til dem, der har kamera fra Canon og som bruger filformatet RAW.

Browser

Der er andre muligheder end Adobe Photoshop og Jasc Paint Shop Pro, når man skal bearbejde digitale billeder. Vi har tidligere anmeldt produktet QImage Pro, der er et billigt specialværktøj, der er specielt egnet til interpolering og udskrifter. Denne gang har vi kigget på produktet Breezebrowser, der også er et billigt specialværktøj. Breezebrowser er især lavet til at konvertere og bearbejde RAW-filer fra Canons digitale kameraer. Det har imidlertid også en lang række andre funktioner, der gør produktet interessant.

Breezebrowser er meget billig med en pris på 35 dollar. Man kan hente en shareware-version på producentens hjemmeside, som man kan lege med, før man beslutter sig. Selve installationsfilen fylder sølle 4 megabyte.

Når programmet startes, fungerer det først og fremmest som billedbrowser. Det vil sige, at man kan vælge en mappe, og Breezebrowser viser derefter alle billeder i mappen som miniaturer. Breezebrowser understøtter Canons RAW-format, hvilket stort set ingen andre programmer gør. Man kan installere Twain-driver i for eksempel Photoshop og Paint Shop Pro - og på den måde få mulighed for at få importeret RAW-billeder - men man kan ikke se dem i programmernes indbyggede billedbrowsere. Det klarer Breezebrowser.

En anden væsentlig detalje i billedbrowseren er, at man kan få udskrevet kontaktark. Det vil sige, at man kan få udskrevet en side med alle billederne som miniaturer. Det kører helt automatisk, når blot man har valgt de ønskede billeder og klikket på udskriv.

Breezebrowser har suveræn integration med Exif-data. Exif er de skjulte data, der ligger inde i alle digitale billeder og som fortæller noget om, hvornår billedet blev taget, hvilken lukkertid, der blev brugt og så videre.

RAW

Programmet kan bruges til at billedbehandle JPEG- og TIFF-billeder, men det giver ikke rigtig mening, da det ikke indeholder nogle faciliteter, der ikke er i andre programmer. På det punkt er Breezebrowser klart dårligere end store pakker som Photoshop og Paint Shop Pro.

Programmet giver mere mening, når man taler om RAW. Man kan konvertere RAW med Canons program RAW Image Converter eller Twain-driveren, der følger gratis med kameraet, men Breezebrowser har nogle ekstra muligheder. Med Canons værktøjer skal man for eksempel vælge mellem lineær og almindelig konvertering. Breezebrowser har en ekstra mulighed kaldet combined, der forsøger at samle det bedste fra de to metoder.

Vi har prøvet denne mulighed, og den giver anderledes billeder. Canons metoder giver måske et skarpere billede med flere detaljer, men Breezebrowser giver et blødere og mere behageligt billede, der på mange områder mere ligner analoge billeder. Se slutningen på denne side, hvor det er vist.

Breezebrowser giver naturligvis mulighed for at vælge hvidbalance, farvemætning, kontrast og skarphed - ligesom Canons værktøjer. Men man kan også ændre andre ting som niveauer (levels), unsharp mask og interpolering direkte.

Der er imidlertid også begrænsninger. Breezebrowsers niveauer ændrer alle tre farver på en gang, hvilket svarer til at ændre lysstyrke under niveauer i Photoshop. Man kan ikke ændre rød, grøn og blå individuelt. Man kan vælge mellem et meget lille preview-vindue eller se hele resultatet i et kæmpe vindue. Der er desværre ingen mellemvej.

Breezebrowser kan gemme i traditionelle formater som JPEG, PNG og TIFF. Hertil kommer JPEG2000. Vi havde en del problemer med JPEG. Selvom vi valgt mindste kompression, blev vore billeder kun 1 megabyte store. De burde have været 2,5-3 megabyte. Derfor brugte vi til sidst kun TIFF. Det kan være en fejl. Programmet kan et par andre ting som generere HTML-filer med miniaturer af billeder, lægge vandmærker i billeder og lave slideshows.

Breezebrowser 2.1 understøtter PowerShot G1, Powershot G2, Powershot Pro90 IS, Powershot S30, Powershot S40, EOS D30, EOS D60 og EOS 1D. Programmet er absolut de 35 dollar værd, hvis man bruger RAW. Hvis man ikke bruger RAW eller har et andet kamera, så kan det ikke bruges til ret meget.

Hvis man bruger Nikon og dets NEF-format, kan man i stedet kigge på http://www.bibblelabs.com/ ">Bibble, der understøtter D1, D1h, D1x og D100 samt Canons D30 og Olympus' E-10 og E-20. Bibble koster 100 dollar. http://www.ddisoftware.com/qimage/">QImage Pro understøtter også Nikons NEF-format, og det program koster 35 dollar.

Bemærk, at Breezebrowser faktisk gør en forskel. Billedet til højre er konverteret via Breezebrowser og metoden combined, mens billedet til venstre er hentet ind i Paint Shop Pro via Canons Twain-driver. Billedet til højre er klart mere rent og mere behageligt at se på. Billederne er udsnit i 200 procent.

Læses lige nu

    Annonce

    Statens IT

    Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S