Når man arbejder med innovation, er det meget ofte de helt store innovative ideer og koncepter, der trækkes frem i lyset.
Det er naturligvis altid spændende at høre om disse fantastiske historier, men i min verden sker noget af det mest utrolige innovationsarbejde faktisk i det små.
Derfor vil jeg opfordre til, at vi i det igangværende “innovationshype” er påpasselige med ikke kun at fokusere på de store banebrydende tanker, men også husker at kigge efter de små.
Elsker resultater
Jeg kan selv godt lide at sætte målet højt, men omvendt elsker jeg også resultater – og det er præcis det dilemma, man som innovationssnedker næsten med sikkerhed kommer i på et eller andet tidspunkt.
De store og meget synlige historier indebærer nemlig ofte en ekstremt langvarig – og til tider ørkesløs – vandring.
Et eksempel er Dyson-støvsugeren, som har en meget lang historik. Men da resultatet endelig kom, vendte det op og ned på hele støvsugermarkedet.
Generelt kan man sige, at jo større potentiale for omvæltning, en ny ide eller et nyt koncept har – desto større er sandsynligheden for en lang og trang fødsel.
Hvorfor så det? Jo i virkeligheden er de fleste mennesker vanedyr i et eller andet omfang.
Modstand mod nye ideer
Det betyder, at vi som regel har en vis modstand mod nye ideer, vi kun vanskeligt forstår.
Min oplevelse er, at de fleste mennesker har en vis “innovationstolerance.
Hos nogle få er denne meget stor, og disse mennesker kan godt forholde sig til meget “revolutionerende” ideer. Hos hovedparten er den betydeligt mindre.
I praksis betyder dette forhold, at det er de færreste mennesker, der som udgangspunkt vil kunne se perspektiverne, når man prøver at introducere helt nye og revolutionerende ideer.
Og det påvirker selvsagt tempoet og resultaterne.
Jeg kender omvendt utallige små innovative tiltag, som næsten har “implementeret” sig selv og har givet umiddelbar værdi.
Skaber mindre værdi
Mange af disse små tiltag skaber naturligvis forholdsmæssigt mindre værdi end de helt store banebrydende idéer, men til gengæld er omkostningerne til realisering og virkeliggørelse væsentligt lavere.
Og når man ser på dem i et organisationsperspektiv kan de være meget befordrende for innovationslysten, fordi de:
• Ikke udfordrer innovationstolerancen så meget.
• Har en større udbredelseshastighed.
• Skaber et hurtigere og mere synligt resultat.
• Ofte vise sig at være mere værdifulde end
umiddelbart forventet, fordi der er plads til
mange af dem.
Kræver ikke meget energi
I bund og grund kræver de små innovationsprojekter ikke ret meget energi.
Og er der tilstrækkelig mange af dem, skaber det en positiv spiral, hvor hele organisationens fokus på innovation skærpes, hvor innovationstolerancen vokser, og hvor chancerne for at finde og realisere “den store innovation” øges.
Kigger man på nogle af tidens mest succesfulde virksomheder som eksempelvis Google, er det kendetegnende, at de er villige til at lade den lille innovation få en chance.
Der findes selvfølgelig også enkelte eksempler på innovative ideer, som umiddelbart er epokegørende uden at udfordre innovationstolerancen.
De er bare i klart mindretal, og chancen for at ramme “guldåren” er lille. Hvis man derimod udvider søgningen til både at omfatte guld- og sølvårerne, så er chancen for gevinst ulig meget større.
Moralen kunne derfor være, at man ikke altid kun skal fokusere på at skabe det revolutionerende.
Ofte ligger den umiddelbare værdi i det, der “bare” er innovation og ikke revolution.
Kenny Munck er innovationsdirektør i EDB Gruppen.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
