Jamaicaner gør Soft Design til venturekapitalist

En forretningsmand på Jamaica bad Soft Design udvikle for sig. Nu har han etableret sig i Danmark, og Soft Design ejer 45 procent af det nyoprettede Krys Financials. "En kanongod historie," siger Soft Designs direktør.

For halvandet år siden henvendte en universitetslærer fra Jamaica sig til Soft Design. Manden, Chris Green, havde evalueret værktøjer fra IBM, Microsoft og Soft Design til at lave web-grænseflader, og nu ville han gerne have det danske udviklingshus til at arbejde for sig.

"Det lød næsten for godt til at være sandt," siger Bo Povlsen, administrerende direktør i Soft Design.

Men det var det ikke, og i dag har Chris Green oprettet aktieselskabet Krys Financials, som Soft Design ejer 45 procernt af. Selskabets holder til hos Soft Design i Søborg i udkanten af København.

Skulle have web-grænseflade

Netop nu er Chris Green på Cebit for at udbrede kendskabet til sin løsning. I løbet af det sidste halvandet år har han tilbragt ni måneder hos sine medsammensvorne i Søborg.

Chris Green er universitetslærer på den caribiske ø og har ved siden af lærergerningen en lille virksomhed med 10 ansatte. Virksomheden udvikler en løsning, der blandt andet bruges af Scotiabank, Canadas næststørste bank.

"Chris Greens løsning er udviklet i Microsofts udviklingssprog FoxPro og skulle moderniseres med en web-grænseflade, og det var i den forbindelse, at han faldt over os og vores værktøj Websydian," siger Bo Povlsen.

Foretrækker europæiske

Bo Povlsen har også fundet ud af, at virksomheder i Caribien ofte foretrækker europæiske eller amerikanske udviklere frem for lokale, så det var et yderligere incitament til at vælge Soft Design.

"Vi har lige haft to mand på Jamaica i en uge og har billeder, hvor de står sammen med en af Jamaicas ministre. Chris Green har sine forbindelser i orden, det må man sige," siger Bo Povlsen, der ikke havde spor svært ved at finde to medarbejdere, som var parate til at tage turen til Jamaica.

"Vi kobler hans idéer lavet i FoxPro med vores web-forståelse, og det er der symbiosen er opstået. Hele hans interface er i dag browserbaseret," lyder det fra Soft Design-direktøren.

Samarbejdet med Chris Green har også pustet nyt liv i Soft Designs distributører, der pludselig har fået et nyt stykke software, de kan sælge sammen med deres andre løsninger. Og Chris Green har fået sig en distributør.

Halveret omsætningen

Sidste år halverede Soft Design omsætningen og kom ud med et resultat før skat i størrelsesordenen minus en million kroner.

"2006 var et rigtig dårligt hardware-år," forklarer Bo Povlsen.

Soft Design står på tre ben. Firmaet sælger IBM's AS/400-servere (som i dag hedder System i5), sælger e-business-værktøjet Websydian, og endelig har Soft Design også en konsulentafdeling.

Som hovedregel opgraderer de store kunder deres AS/400-servere hvert andet år, hvilket tydeligt kan ses på bundlinjen hos Soft Design. Men når det er sagt, så skal der betydelig mere end lidt røde tal på bundlinjen til at bekymre Bo Povlsen, selvom bestyrelsen udtrykker sin utilfredshed med resultatet.

"Målet i år er at bruge den første million til konsolidering, den næste til overskudsdeling, og så skulle der gerne være en til halvanden million tilbage som resultat før skat," siger Bo Povlsen, der udover at være direktør også er hovedaktionær i Soft Design med 50,2 procent af aktierne.

Firmaet brugte også næsten 7.000 timer sidste år på at færdigudvikle produktet Synchronicer, som firmaet sidste år vandt IBM's innovationspris med. Synchronicer er udviklet som en overbliksløsning til transportvirksomheden Kurérgruppen, hvor størstedelen af medarbejderne arbejder i marken.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Politiets Efterretningstjeneste

    Centerchef til Center for Applikationer i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job