Masser af spam
I virkeligheden er spam måske ikke et større problem, men mere en daglig irritation. Men den uønskede post vokser i omfang, og selv om det ikke er så svært at gennemskue hvad der spam, når man gennemløber dagens post, så koster det jo tid.
Masser af spam
Firmaer, som beskæftiger sig med spam-filtrering, melder om meget større andele af spam end tidligere. Ifølge firmaet BrightMail udgør spam hele 36 procent af de e-mails, som firmaet behandler. I forhold til sidste år er det en stigning i omegnen af 10 procentpoint.
En undersøgelse, som firmaet Symantec har foretaget for nylig, viser, at 98 procent af de nordiske computerbrugere modtager spam med posten, og 36 procent modtager mere end ni spam-mails om dagen.
Spam virker
Man kan spekulere på, om spam virker, set fra spammernes synspunkt, men det gør det faktisk, og det er vel grunden til stigningen i mængden af spam. Den tidligere nævnte undersøgelse viste nemlig, at tre procent af internetbrugerne gerne vil blive ved med at modtage spam, og én procent af de nordiske brugere er endt med at købe noget på baggrund af et tilbud modtaget via spam-mail.
Et dansk firma, Macroware, fremstiller spam-værktøjer, og direktøren Torkil Poulsen fortalte i sommer til Computerworld Online, at firmaets kunder efter at have udsendt spam modtager en storm af utilfredse henvendelser, men derefter tynder det ud i klagerne, og fimaerne, som anvender spam-produkterne, ender med at få noget ud af strategien.
Loven kræver, at de utilfredse modtagere kan bede om ikke at modtage yderligere materiale fra virksomheden. De adresser, som der ikke må sendes til, bliver gemt på Macrowares servere, som lægger ryg til systemet. Direktør Torkil Poulsen fortæller, at det næsten altid er IT-virksomheder, som klagerne kommer fra, så disse firmaers adresser bliver filteret fra, før spam-posten sendes ud.
Med andre ord kan det betale sig at klage, og hvis mange fra samme firma eller organisation klager, kan det altså have en positiv effekt.
Men hvis spam-beskederne kommer længere væk fra, skal man være forsigt med at klage eller iøvrigt svare på spam. Nogle spammere benytter nemlig svar på spam som en indikation af, at ens mail-konto er aktiv. En klage kan altså medføre endnu mere spam.
Sø- og Handelsretten skal om kort tid tage stilling til den første sag herhjemme om udsendelse af ulovlige reklame-e-mails. Forbrugerombudsmanden har efter 150 klager anmeldt softwarefirmaet Fonn Danmark til politiet, skriver Computerworld Online.
I 2003 bliver der en indført en lov, som regulerer brugen af spam, men den forventes at få begrænset effekt.
Hvorfor bliver jeg spammet
Filtrering
Man kan filtrere spam-mail direkte på serveren, eller man kan filtrere den fra i hver enkel modtagers postkasse. Problemet med at filtrere posten på mail-serveren er selvfølgelig at man kan komme til at fjerne breve, som ikke indeholder spam.
I de fleste situationer vil det være helt uacceptabelt at blot et brev slettes utilsigtet, da kunder eller andre selvfølgelig regner med at kunne benytte e-mails som en sikker måde at kontakte firmaet eller organisationen på.
Nu er det ikke kun frække anonyme spammere, som udgør et problem. Ifølge analysefirmaet Gartner koster intern spam mere end 13 millioner dollar i tabt produktivitet i meget store firmaer.
Denne type spam kan der i hvert fald gøres noget ved. Hvis intern spam er et problem, kan firmaets IT-afdeling tage initiativ til indførelse af en spam-politik. De fleste firmaer har efterhånden en mail-politik, og en egentlig spam-politik kan ligge i forlængelse heraf.
I stedet for at benytte firmaets mail-system som gedemarked, kan eksempelvis et intranet benyttes til generelle meddelelser og forespørgsler, som ikke er kritisk viden for alle ansatte.
Hvorfor bliver jeg spammet
Men hvad kan man så gøre imod den vilkårlige spam, hvor der skydes med bredhagl? Ikke alt for meget, desværre.
Lad os først se på hvor disse spammere får mail-adresserne fra. De fleste adresser, som ender hos en spammer, stammer fra websider. Det er nemlig ret simpelt at konstruere en robot til at gennemløbe et stort antal websider, og udfiltrere og gemme alt, som ligner en e-mail-adresse. E-mail-adresser er nemme at genkende, så det er ikke så svært at generere et stort antal adresser. Man kan ligefrem købe arkiver med mail-adresser, som er genereret på denne facon.
Man ender altså på sådanne lister, fordi ens adresse er publiceret på en webside. Det kan være firmaets hjemmeside, eller ens personlige hjemmeside, men hvis man har brugt sin mail-adresse i et indlæg på Usenet, netværket af nyhedsgrupper, så ender ens indlæg i Googles Usenet-arkiv på webbet, og det gør ens e-mail-adresse altså også.
Man skal derfor overveje, om det er nødvendigt at offentliggøre sin mail-adresse i en given sammenhæng. I forbindelse med firmahjemmesider og private hjemmesider er man tvunget til at offentliggøre sin adresse, hvis man ønsker, at modtagerne er i stand til at kontakte én.
I nyhedsgrupper og andre offentlige websteder er der nogle brugere, som vælger at maskere deres mail-adresse. Det kan gøres ved at erstatte mail-adressens punktummer med ordet DOT og snabel-a'et med ordet AT, som er engelsk for snabel-a.
Så kan mail-adressen tania.andersen@idg.dk altså se sådan ud: tania DOT andersen AT idg DOT dk. På den måde kan man snyde robotterne, som udtrækker mail-adresserne fra websiderne, med mindre disse robotter også kender tricket.
MailWasher
MailWasher
Det er altså ikke så nemt at skjule sig fra spammerne, så hvis postkassen allerede er fuld af spam-mails, må man bide irritationen i sig, eller skaffe sig et anti-spam værktøj. Der findes flere freeware-værktøjer, og her kigger vi på programmet MailWasher.
MailWasher er ikke en mail-klient. Det, som MailWasher gør, er at gennemløbe posten i ens postkasse, og prøve at slutte sig til, om en given mail er spam eller ej.
Hvis programmet genkender en mail som spam, kan man sætte programmet op til at slette disse e-mails automatisk, eller man kan få en oversigt, hvor man kan markere om hver enkelt mail skal slettes eller ej. Man behøver ikke downloade en mail for at slette den, og man kan også sende brevet tilbage til afsenderen, på en måde så det ser ud som om at ens adresse er ugyldig.
MailWasher fungerer med almindelige POP3-konti, og kan meget praktisk også benyttes til Hotmail-konti. Programmet er nemt at sætte op, da det kan importere indstillinger fra en lang række mail-klienter, inklusive Outlook-familien. Programmet skal blot kende de almindelige konto-oplysninger, som brugernavn, password og indgående server (POP3-server), og hvis man ønsker at kunne bounce e-mails, altså returnere dem til hvor de kom fra, skal man også udstyre programmet med sin mail-adresse og en udgående server (SMTP-server).
Programmet er ganske simpelt at anvende. Når man klikker på knappen Check Mail, henter programmet informationer om de e-mails, som ligger i ens postkasse, og programmet behandler informationerne og giver et bud på, hvad der skal ske med postkassens e-mails.
Man kan ændre programmets bud på, hvad der skal ske med hver enkel e-mail, og derefter klikker man på knappen Process Mail. Så udføres de handlinger, man har angivet for hver enkel mail.
MailWasher filtrerer ved en kombination af en række metoder. Den ser på en række forskellige parametre, for eksempel e-mailens emne-linje og hvilken server, den blev sendt fra.
Som andre metoder er der ingen absolut garanti for, at programmet ikke fejler, men da man altså kan se, hvad der sker med hver enkelt e-mail, før der slettes eller gøres andre ting. Programmet har derudover to lister, Blacklist og Friends list, hvor man kan angive adresser, som altid skal slettes eller aldrig slettes. Man kan også benytte "wild cards" til at angive de adresser, som berøres.
MailWasher fylder 1,3 megabyte og kan downloades fra programmets hjemmeside.
